ster virker naturligt og festligt, hvorimod de fire
Grupper af høje T ræ e r slører Indtrykket af Sta*
tuen og virker sammen med den ydre Krans af
Træer til at danne en separat Plads paa Pladsen,
som ganske b ryde r Helheden og skaber en Parks
virkning, der ødelægger Muligheden for at faa et
samlet Ind tryk af Tilknytningen til Statuen og det
gamle Slot og af To rve t som Helhed.
Det beplantede Areal i sig selv virker sikkert
smukt paa mange Mennesker, men det forekom*
mer af Hen syn til Helheden forkert at kæle for et
enkelt lille Areal og saa lade Resten henligge
baade æstetisk og færdselsmæssigt usammen hæm
gende.“
Lignende A rgumen ter mod Træerne er brugt for
saavel af Folk, der blot vilde have de ydre Træ*
rækker, „K rind sen“, fjærnet, fordi de dækkede
Udsigten til Husene eller stod i Disharmoni med
de 4 indre Trægrupper, som af Folk, der vilde have
Pladsen helt aaben og raseret. Da Protesterne
mod Plantningen af de ydre T ræ rækker rejste sig
ved Omlægningen af Pladsen i 1914—15, kunde
man kun teoretisk og med Stotte i gamle Billeders
Virkning tilbagevise dem, men nu stiller Sagen sig
anderledes, efter at vi gennem 25 Aar har indlevet
os med Pladsen, som den er i Dag, — ret overens#
stemmende med det kendte Stik fra „Den danske
Vitruvius“ (se ovenfor). Og det forekommer mig
da, at de æstetiske
Erfaringer
understøtter de
æstetiske
Teorier,
bygget paa Pladsens Historie
og Stilhistorie, saaledes, at Argumentationen i
Deleurans og Plums Forslag klinger falsk.
Saa tvæ rtimod at
bryde
nogen Helhed, forekom*
mer det mig, at Anlægget med Træerne og endda
ganske særlig den ydre Krans af Træer bidrager
til at give Pladsen den Samling og det Stilpræg,
der udmæ rker Kongens Ny to rv fremfor nogen an*
den Plads og gør, at man skal soge langt
helt
til Paris og Padua — for at finde noget lignende.
Den stræng t geometriske Anordning i Midten
de ellipseformige Kredse af Træer — var et Udslag
af Baroktidens geniale Sans for at skabe Fasthed
°g Sammenhold i Byplanlægningen; før dette store
Hjul blev indskrevet i Pladsens Mangekant, havde
det ny To rv endnu meget af det gamle Hallands*
aas Øde over sig; Flusene var for lave til og laa
Paa G rund af Pladsens irregulære Form for spredt
til, at de kunde raabe til hinanden over det store
Areal og give Torvet noget Helhedspræg.
Med Ellipsen i Midten blev det aabenbart, at
Pladsen alligevel havde sin strænge Regelmæssig*
hed, en simpel Grundfigur, hvortil samtlige Gade*
hjørner og mere eller mindre skæve Facaderækker
kunde sættes i Relation, medens Slottet — Char*
lottenborg — laa med sin Akse gennem Porten til
Anlæggets Centrum og ligesom forankrede hele
Maskineriet, gik i Borgen for den nyvundne Stil*
fasthed paa Pladsen. Trækransens Mission, efter*
haanden som den voksede til, blev den, at gøre
Ellipsen fornemmelig ikke blot i en Grundplan paa
Torvets Gulv, men midt i selve dets Rum som det
faste Solsystem med Planetbaner, hvorom det øv*
rige grupperede sig. At det ikke dengang dishar*
monerede med Pladsens Randbebyggelse, der med
alle Husfacaderne bygget efter strænge Ensret*
ningsforordninger udtrykte samme barokke Aand,
som Anlægget bar Præg af, ses bedst af Billederne
i Vitruvius. Men i vore Dage har Anlægget faaet
en noget anden og paa en vis Maade større Mis*
sion, idet Krindsen med forøget Styrke maa holde
sammen paa Stumperne i de ødelagte Husrækker
og hævde Pladsens barokke Karakter.
Tidligere løste den store Krans af Træer sin Op*
gave i Helhedens Tjeneste derved, at den gjorde
Rummet levende, skabte det ellers ode og tomme
Torv om til et Samspil af mange smaa Prospekter,
hvis Samhørighed fornammes ved Rundgangen un*
der Træerne, der successivt oprullede de nye Per*
spektiver, og ved den saa virkningsfulde Anelse af
Arkitekturen mellem Trækronerne og Stammerne
— forskellig alle Aarets Dage og Dognets Timer
i Solskin, Taage eller Snevejr. Saaledes er det og*
saa i Dag, men dertil kommer saa det dobbelte
Plus ved, at den ydre Trækrans forhindrer Over*
blikket, forhindrer i at opfatte de for Barokanlæg*
get skæmmende Nybygninger i deres ødelæggende
Samspil med det gamle, skiller den moderne
d’Angleterre*Side fra Charlottenborg og Nyhavn,
skiller Magasin, Teatret og „Stærekassen“ fra den
nordlige Flusrække.
Deleurans og Plums Forslag mener, det er for*
kert, at „Krindsen“ spiller saa stor en Rolle, men
Sandheden forekommer mig snarere saaledes, at
den i Øjeblikket er og maa være det vigtigste i
3 3