253 / 286
T i l .
i i i m e m o r i a m .
S
tatsminister
Stauning's
Død, der indtraf i et
Øjeblik, da det danske Samfund kun daarligt
kan undvære ham, betyder ogsaa for
„Foreningen
til Hovedstadens Forskønnelse“
et smerteligt Tab.
I Sammenligning med, hvad Statsministeren iov?
rigt betød for Land og Folk, kan det naturligvis
siges, at hans Virke i vor Forening horte til det
mere underordnede. Men det var jo netop cn af
den afdøde Statsministers ejendommelige Karak?
teregenskaber, et Vidnesbyrd om hans Personlig?
lieds Storladenhed, at han, samtidig med at han
røgtede det ansvarsfulde Flverv som Regeringens
Ohef, havde Lyst til aktivt at deltage i Arbejdet
for specielle Samfundsopgaver, som havde hans
Interesse. At de Opgaver, for hvilke
„Foreningen
til Hovedstadens Forskønnelse
“ virker, horte her?
til, var ikke mærkeligt; Staunings Kærlighed til
sin Fødeby og hans levende Skønhedsglæde
maatte næsten selvfølgeligt fore til, at Hovedsta?
dens Forskønnelse laa ham paa Sinde.
Statsminister Stauning var Medlem af Forenin?
gens Bestyrelse fra 1934 til sin Død, og han sad
der ikke bare til Pynt, men tog, saavidt hans Tid
tillod det, ivrigt Del i Arbejdet, mest naturligvis
for saadanne Sager, som særligt paakaldte hans
Interesse.
Foreningen vil savne ham dybt ikke alene fordi
det altid er af Betydning at have en saa indflydel?
sesrig Mand i sin Styrelse, men mest dog for
den personlige Indsats han ydede i Bestyrelsens
Forhandlinger. Og Bestyrelsen vil mindes ham
som den afholdte og vennesæle Kollega, der for?
stod Samarbejdets Kunst og som uden Krav om
særlig Hensyntagen til sin Person satte sig ved
Bestyrelsesbordet og deltog i Drøftelserne med
Klogskab og Lune.
G. Lett.
9
FORSK ØNNELSEN, X X V . Aarg. 1942, Nr. 2