V
MIT STUDENTERLIV
1876—1880.
E
n Ugestid efter, a t vi havde faaet vore Studenterhuer,
gjorde jeg sammen med min nærmeste Kammerat i
Skolen, Johannes Lunddahl, en Rejse til Jylland, hvor jeg
ikke før havde været.
Efter et Par Dages Ophold i hans Hjem, Tølløse Præste-
gaard, tog vi med Jernbanen til Kalundborg og sejlede der
fra med Damperen i raskt Blæsevejr til Aarhus. — Byen var
fuld af Fremmede, da Kongen den foregaaende Dag havde
aabnet en stor Industriudstilling i Staden. Vi kunde ikke faa
noget Hotelværelse. Men heldigvis havde Lunddahl et An
befalingsbrev til Stiftstidendes Ejer, Redaktør Elmqvist,
og i hans store, gæstfri Hjem paa Mejlgade fik vi et dejligt
Soveværelse med Edderdunsdyner i Sengene. — Den state
lige Husfrue var meget elskværdig imod os, og om Aftenen
deltog vi i et overdaadigt Maaltid, der var anrettet for
Medlemmer af Bladets Redaktion. — Vi havde det som
Jeppe i Baronens Seng, men jeg maa desværre sige, at jeg
opførte mig aldeles taabeligt. Min Skabagtighed maa den
Gang have naaet sit Højdemaal. Jeg stod med vidtspredte
Fingre og optrukne Øjenbryn uden at svare andet end:
»Det veed jeg ikke!« paa alle Familiens venlige Spørgsmaal.
En af Husets Damer skal senere have udtalt, at Lunddahl
var et sjælden opofrende Menneske, siden han vilde rejse
omkring med saadan en umulig Fyr!