119 / 182
116
undervise et Par unge Mennesker paa hans Skole i dette Fag
under deres Forberedelse til Artium.
Nogle Aar efter, at jeg var blevet Student, skete der den
Skandale, at Dr. Pingel fik sin Afsked paa graat Papir fra
sin Stilling som Lærer ved Metropolitanskolen. Den egentlige
Grund var, a t han som frisindet Politiker optraadte meget
skarpt imod den daværende provisoriske Regering. Men som
en smukkere Forklaring angav man, ligesom Sokrates’
Fjender i Athen, a t han gjorde Skolens Ungdom Skade ved
sine fritænkerske Lærdomme.
Ja vist var Dr. Pingel Fritænker, og da han var en levende
Skolemand, kunde han naturligvis ikke skjule det for sine
voksne Disciple. Han maatte forkynde sit Livssyn for os, og
det gik i Retning af en ædel Naturalisme, baaret af Tro paa
Sandhedens Sejer og det Godes Fremgang under den stadige
Udvikling af Menneskeslægten. — Han var dog mere Idea
list end Naturalist, og der var i hans Fritænkeri en mystisk
Stemning, som f. Eks. fandt Udtryk i disse O rd : »De Kristne
tror paa en Fader i Himlene, men jeg tror paa Naturen som
en Moder!« — Han spottede aldrig den kristne Tro og øn
skede ikke at rive den ned. Hans Maal var at hjælpe os
Unge til et Livssyn, der var baaret af Aand, og han nærede
Afsky for en rent materialistisk Betragtning af Tilværelsen.
Han stod begejstret paa Asernes Side i deres Kamp mod
Jætterne, og det ildnede han os til ogsaa at gøre i al vor
Færd. — Jeg er til denne Dag taknemlig for, at den ny Tids
Tanker.mødte mig i denne ægte menneskelige Aand. Ja , jeg
vover den Paastand, a t Pingels aandelige Paavirkning var
en bedre Forberedelse for Troslivet i den voksne Alder end
den forordnede Religionsundervisning i Latinskolen.
For Resten havde vi fuld Frihed til at modsige ham. Og
naar man herimod indvender, a t hans Alder og Udvikling
dog maatte give ham for stort et Overtag i Talen om saa-
danne Spørgsmaal, saa vil jeg svare, at hans naive Ung