116 / 182
113
ellers var optaget af en lille fast Klike af ældre Herrer, der
boede i Holte, Lyngby eller Gentofte: Dispacheur Svendsen,
Grosserer Julius Schmedes, Skolebestyrer Frische, Politi
assistent Kancelliraad Blom m. fl. Jeg sad saa stille som en
Mus og hørte deres Samtaler om Dagens Spørgsmaal, kryd
rede med smaa, lidt vovede Anekdoter. — Disse daglige
Jernbanerejser var ingenlunde ubehagelige. Men de trættede
mig dog umærkelig, saa a t jeg sjælden havde Appetit til
den ensomme Middag, der ventede mig Kl.
4 1 4
hjemme i
Spisestuen. — For mindre Børn maa disse stadige Jernbane
ture i urolige Kammeraters Selskab vist virke baade slø
vende og verdsliggørende.
Mine to sidste Aar i Metropolitanskolen blev meget
mere lærerige end de to første. I de øverste Klasser blev
Undervisningen taget paa en hel anden Maade end i Mellem
klasserne, og her fik vi to virkelig gode Lærere i Skolens
Rektor, Professor F. C. Birch og Dr. phil. J . V. Pingel, der
begge underviste os i Hovedfagene: Dansk, Latin og Græsk.
Om Professor Birchs gammeldags, men livlige Undervis
ning vil jeg henvise til, hvad jeg har fortalt i »Minder fra
Metropolitanskolen«. Men om Dr.
Pingel
maa jeg skrive lidt
her i »mit Levned«, da jeg skylder ham det bedste, som jeg
fik ud af disse Aar i Latinskolen.
Han havde taget den store filologiske Eksamen med Ud
mærkelse og siden erhvervet Doktorgraden ved en Afhand
ling om de græske Giganter. Men han var saa langt som
muligt fra a t være en lærd Pedant. Alt hvad han underviste
i, kom der levende Aand over, saa vi fulgte ham med Be
gejstring. — Hans Yndlingsfag var Græsk, som han gerne
vilde have gjort til Grundlag for Ungdommens klassiske
Dannelse i Latinens Sted. Han lærte os at beundre Homer, _
Æskylos, Herodot og Platon og gav os, trods vor fattige
Sprogkundskab, et virkeligt Indtryk af den fri Menneske-
aand hos Hellenerne. — I Latintimerne talte han lidt spot-
Holger Begtrups Levned.
8