112 / 182
109
maaske samtidig forlader deres Hjem for »at komme ud i
Verden«.
En meget større Forandring gjorde det i min Tilværelse,
da jeg efter vel overstaaet »Fjerde Klasses Eksamen« i
Sommeren 1874 flyttede hjem til Birkerød igen, mens jeg
i mine sidste to Skoleaar daglig kørte til København med
Toget. Vi havde nemlig opdaget, at dette godt lod sig gøre og
vilde spare Udgifter, skønt Far var saa flot at give mig et
Abonnementskort til 2. Klasse.
Tante Asta var vist ikke ked af at miste mig som Pen
sionær, og selv var jeg meget glad ved den ny Ordning. —
Jeg havde ganske vist kun sjælden lidt af Hjemvee. Men
Hjemmet var dog blevet mig dobbelt kært ved min Fra
værelse derfra. — Aa, hvor jeg husker den første Gang, jeg
kom til Birkerød efter min Indflytning i Viktoriagade! —
Jeg gik de tre Mil tilfods. Det var en dejlig klar September
dag i 1872. Turen gik rask. Jeg kunde gaa en Mil i Timen og
holdt nøje Regnskab med Vejstenene for ikke at sakke ud
af det hurtige Tempo. Men da jeg kom forbi Rudergaard,
hvor Kongevejen til Frederiksborg begynder, og første Gang
saae Birkerød By med Kirken og Nobis Mølle i det fjerne,
gik jeg et Øjeblik i Staa over Gensynet. Til Venstre havde
jeg Furesøen, Vasevejen og Bidstruphegn bag Præste-
gaardens Eng. Til højre laa Ruderskov med Lollikehusene
ud til Kongevejen. Mit Hjerte bankede, og det kan nok
være, at jeg satte en god Slutningsspurt ned og op ad
Dumpedals Bakke for at naa mit kære Hjem. — Paa Vejen
op gennem Havegangen standsede jeg dog ved det lille
gamle Æbletræ med »Præsteskæg«, som netop var modne
paa den Tid af Aaret. Jeg plukkede mig et Par, som læskede
godt efter den lange Fodtur og gav mig en sød Forsmag paa
Hjemmets Glæder.