104
Hjemme i min Stue sang jeg Salmerne igen, til jeg lærte
en Mængde af dem udenad. Og under denne Salmesang i
Kirken og Lønkammeret voksede mit Kristenliv jævnt i
Fylde og Klarhed.
Forøvrigt var min Tid i de Aar stærkt optaget af min
daglige Skolegang og Lektielæsningen hjemme. — Jeg har i
Anledning af mit 50-Aars Studenter jubilæum skrevet en vidt
løftig Afhandling,
»Minder fra Metropolitanskolen 1872
—
76
«,
som er tryk t i »Gads Danske Magasin« for Juli-August 1926.
Deri har jeg fortalt saa meget om mine Lærere, mine Kam
merater og det daglige Skoleliv, at jeg ikke har Lyst til at
brede mig om disse Emner i min Levnedsbog, men vil nøjes
med nogle almindelige Bemærkninger om den Gavn og
Skade, jeg personlig fik af »den sorte Skole«.
Det var en stor Overgang a t komme fra Mantzius’ Skole
med dens fri Former til Metropolitanskolen, som var et
Mønster paa en Statsskole efter Lovens Forskrifter. Hos
Mantzius sad vi hjemligt omkring et stort Bord, her sad vi
nummererede paa en Række Skolebænke. Det daglige Ka
raktersystem var noget aldeles ny t for mig. Men jeg lærte
desværre snart a t faa Interesse for denne fordærvelige
Mekanik, der sætter forfængelig Kappestrid i Steden for
indre Drift til at lære noget. Den maanedlige Omflytning
efter Karakterbogen var en god Forskole for Deltagelsen i
det offentlige Liv, men en Giftgas for Sjælelivets sunde
Vækst. Men dette kan vel aldrig blive anderledes, hvor
Børneskolen er i Statens Haand, og Maalet er at opdrage
Børnene til tjenlige Statsborgere i Steden for at give dem
Lys over det Liv, de selv har Del i paa Hjemmets Grund.
Undervisningen i Skolens Mellemklasser var gammeldags
med stadigt Sigte paa boglig Kundskab. Der krævedes kun
Flid af Disciplene i Tilegnelsen af de foresatte Lektier.