110 / 182
107
dertil hos Holmens Provst, den senere Biskop
B .J . Fog.
Han
boede paa »Gammelstrand« ovenover et af »Fiskehusene«, og
vi blev underviste i hans rummelige Spisestue, hvor der stod
et stort Bord i Midten, mens vi Drenge sad paa Stole langs
Væggene. — Fog var en høj smuk Mand med rødligt Ansigt
og dybsindige Øjne, der
dog ofte røbede Aands
fraværelse. Han var lem
fældig i Overhøringen.
Men hans Forklaringer
af Katekismen gik vist
de fleste af Tilhørerne
over Hovedet. Jeg, som
var skolet gennem Sam
taler med Far, kunde dog
nok følge ham i Tanke
gangen, og det samme
gjaldt de to andre La
tinskoleelever i Flokken.
Den ene var Alexander
Foss, hvis gode Evner
jeg snart opdagede. Han
var et Aar ældre end mig
og den højeste af Kon
firmanterne med et dannet og sikkert Væsen. Den anden
var Reginald Fog, der senere blev Oberst og Chef for Se
kundløjtnantsskolen paa Kronborg. Han forekom mig den
gang noget vigtig.
Naar Provst Fog skulde udrede en Læresætning for os,
kom han tit i sin Distraktion ind paa en lang Udvikling, som
endte med, a t han hen i Vejret sagde: »Hva? Hva? Hva?«
indtil han sluttede med et kraftigt »Ja« paa sit eget Spørgs-
maal. — Under saadanne smaa Foredrag gik han op og ned
ad Gulvet uden at ænse den voksende Uro omkring ham.
H olger Begtrup, 14 Aar gi.