126 / 182
123
var blevet Student samtidig med os, viiste os med Stolthed
sin Fødeøs Herligheder. — Fra Esbjerg tog vi med Toget til
Kolding, især for at se Slotsruinen, og videre til Vejle,
hvorfra vi spaserede gennem den skønne Grejsdal til Jelling
paa et kort Besøg hos Kapellanen, den lærde A. Andersen,
som var gift med en Kusine til Lunddahl. — Saa atter til
Astrup Præstegaard ved Aarhus og hjem den samme Vej,
vi var komne, over Kalundborg.
Jeg har siden været utallige Gange rundt i Jylland. Men
intet senere Indtryk har udvisket Mindet om denne første
Rejse i Rusaaret sammen med Johannes Lunddahl. — Fra
nu af var mit Hjerte knyttet til Danmarks Hovedland,
hvorfra min Fædreneslægt var udgaaet, og hvor jeg siden
selv kom til at leve i mange Aar.
Jeg var vel ikke paa denne første Jyllandsrejse kommet
i Forbindelse med det folkelige Liv hos Jyderne, men jeg
havde set, »hvorledes Landet ligger«, og havde fra den Tid
min Hu vendt i Vest.
I mit Rusaar blev jeg boende hjemme i Birkerød, men
kørte de fleste Søgnedage med Toget til København for at
høre filosofiske og theologiske Forelæsninger. Jeg var gerne
tre Timer daglig paa Universitetet, og de ledige Mellemtimer
tilbragte jeg som oftest i Studenterforeningen ved Holmens
Canal. Jeg læste Bøger og Aviser, drak en Kop Kaffe og ske
lede hen til den Gruppe af halvgamle Fyre, som plejede at
samles om det runde Hjørnebord, hvor de udvekslede
Brandere eller satte et Par beundrende Russer ind i det
akademiske Livs æstetiske Sider. Denne Klike syntes at
være Arvetagere efter de anløbne Herrer fra Adam Homos
Tid, der sad paa samme Maade i Boldhusgade og
Som dær man altid træffer, og som flittige
Vel ej kan kaldes, men i høj Grad vittige.