170 / 182
sen, som gjorde meget for denne Sag. Han var en myndig
Fører, og hans yngre Broder, Kristian Lohmann, som netop
var ved a t sætte Bo paa sin nybyggede Gaard »Hlidarende«
i Byens Udkant, var et stemningsrigt Menneske, der lagde
poetisk Glans over Ungdomslivet i sin Kreds.
H. Chr. Rasmussen kom en Dag til Højstrup og spurgte,
om den unge Huslærer ikke havde Lyst til at holde Foredrag
i det lille Forsamlingshus, som Aasumfolkene havde faaet
indrettet. Hempel tilskyndede mig dertil, og saaledes kom
jeg i Efteraaret 1880 til at holde mit første folkelige Fore
drag. Jeg valgte at fortælle Knud den Helliges Saga, der er
saa nøje kny ttet til Odense. Min gode Ven, Emil Koch,
fulgte mig ud til Aasum, og Mødet gik meget fornøjeligt.
Senere paa Vinteren holdt jeg sammesteds tre Foredrag om
Angelsakserne paa Grundlag af Bedas Kirkehistorie.
Det var godt, at jeg begyndte min Talervirksomhed som
historisk Fortæller, i Steden for at spinde ud af mit eget
umodne Tankeliv. Jeg har altid siden raadet unge Højskole-
mænd til a t gaa den samme Vej, og jeg tror, det vilde have
været sundt for Foredragsvirksomheden i Landet, om den
havde .holdt sig mere til den historiske Oplysning end til
den sødladne Suppe, der øses op af Talernes Stemningsliv.
Men naturligvis kræves der, at Historien fortælles med
Livsvarme og med poetisk Sans for Strømningen i vort
Folkeliv.
Jeg var glad ved disse Møder i Aasum, og det har glædet
mig efter mange Aars Forløb at høre, hvorledes enkelte af
mine daværende Tilhørere endnu mindes disse Foredrag
som en god Oplevelse i deres Ungdom. — Ogsaa dette lille
Arbejde bidrog til at gøre mit Aar paa Fyn til en lykke
lig Tid for mig, en skøn Morgenstund for mit senere Dag
værk.
Hver Gang jeg kører med Jernbanen vestpaa fra Odense,
167