20 / 358
K J Ø B E N H A V N
15
Aar for Aar voxende Trafik mellem de
russiske
Østersøhavne og Vestevropa, den
mellem disse Lande stedse stigende Ombytning af Landbrugsfrembringelser med
Industriprodukter, — dernæst paa at nyde godt af den frodige Udvikling af Øster-
søhandelen, som efter det tyske Riges Consolidering er kommen de nærmest Ber
lin liggende tyske Havne til Gode, — endelig at gøre Kjøbenhavn til Stabelplads for
den Transitomsætning mellem det nordlige Vest- og Østevropa, som ellers søger
over Holland og Hamborg.
I saa Henseende var Aabningen af Libau-Ruten et afgørende og rettidigt Skridt.
--------------------------------------------
„UNITED STATES“
Allerede fra 1876 havde den russiske Jernbanepolitik begyndt at begunstige denne
isfri Russerhavn paa Preusserbyen Königsbergs Rekostning. Den i de følgende Aar
stærkt synkende Rubelkurs, der gjorde de russiske Jernbanetaxter forholdsvis billi
gere end de tilsvarende tyske i den dyre Reichsmark-Mønt, lettede yderligere disse
Restræbclser. Følgen blev, at Libaus Stjerne steg ligesaa stærkt, som Königsbergs
dalede. 1 1881 opnaaede den sidstnævnte Stad endelig at faa Forholdene nogenlunde
regulerede, — men da var det i Konkurrence-Forholdet til Libau allerede to Aar for
sent: i 1879 havde D. F. D. S. lagt sin Haand paa Libau-Ruten og faaet lid til i
egen Favør at fremhjælpe dens Trafik, baade tor Korns og Stykgods Vedkommende.
Den voxende Udførsel fra de russiske Østersøhavne — til Libau føjedes, som
ovenfor nævnt, snart efter Riga, Reval og St. Petersborg, siden ogsaa Finland
krævede paa den anden Side forøget Gods til Returfart, nye Fragtmarkeder maatte
altsaa opsøges, og alene derfor faldt Udvidelsen af Selskabets Virksomhed til Vest-