21 / 358
16
„ D E T F O R E N E D E D A M P S K I B S - S E L S K A B “
frankrig og Middelhavet naturlig. De russiske Toldforhold, som gjorde en Forsyning
af Sydrusland med russiske Varer ad Søvejen mulig, aabnede i 80ernes Slutning
Chancer for en
Sortehavsfart,
og ligeledes her greb man strax resolut til.
Samtidig bedrede Konjunkturerne sig pludselig og stærkt, og for Aarene 1888—
89 gav D. F. D. S. da ogsaa henholdsvis 12 V2 og 10% i Udbytte. Saa skiftede det
atter brat: Verden blev overfyldt af Dampskibsmateriel, lokket frem af de glimrende
Fragter og den let vundne Fortjeneste, og en Række trælsomme Aar tog deres Be
gyndelse, Navnlig i 1891 og 1892 sammensvor alt sig mod Selskabet: vanskelige Vejr
forhold, russisk Kornudførselsforbud, engelsk Kreaturindførselsforbud, Kolera og
MUSIKSALONEN I EN PASSAGERDAMPER
Karantæneophold i Sydevropa. I 1893 blev imidlertid atter Sortehavsfarten god, i
1894 var der Overflod af Korn i Østersøen, i 1895 ligeledes, saa at det trods lave
Fragter blev tre jævne Middelaar.
Det sidstnævnte Aar aabnede D. F. D. S. en ny Verdensfart, nemlig paa
New
Orleans,
og dermed begynder en ny Æ ra i Selskabets Historie.
De gamle Koryfæer var efterhaanden faldne fra: C. P. A. Koch døde i 1892, selve
C. F. Tietgen trak sig tilbage i 1898, men havde allerede to Aar forinden faktisk
sluppet Tøjlerne. I 1896 afgik ligeledes den daværende Enedirektør, Kommandør
Normann, paa Grund af Sygdom, og den 1. November s. A. tiltraadte Konsul J a
cob B r a n d t i hans Sted. Senere er desuden, som Følge af det i saa stort og sti
gende Omfang forøgede Administrations-Arbejde, Chr. K r o nm a n og J o h n L a r
sen bievne knyttede til Selskabets Direktion (henholdsvis fra 1. Januar 1901 og 1. No
vember 1903).