Previous Page  213 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 213 / 253 Next Page
Page Background

209

Maaneder efter Kongens Død, da der endnu var dyb Hofsorg, om

Efterfølgerens Konfirmation. Han lagde ikke Skjul paa, at det var et

Pengespørgsmaal og bad om, at Capions Privilegier, som nu var hans,

maatte forblive knyttede til Komediehuset, der var indrettet med dette

særlige Formaal for Ø je 1); derved fik Huset, hvori hans Kapital stod,

forøget Værd og Skattefriheden opretholdtes — hvad der heller ikke

betød saa lidt for hans Pengepung. Helt glat synes Sagen ikke at

være gaaet; Overvejelserne tog Tid, først 18. M aj 1731 forelaa de

kongelige Konfirmationer, hvorved Privilegierne af 17. Maj 1720 og

12. Maj 1721 bekræftedes af Kristian den Sjette i alle deres „Ord,

Klavsuler og Punkter“ 2).

General Arnoldt havde allerede Papirerne i Orden, da Montaigu

søgte

sine

Rettigheder opretholdt under den nye Hersker. Han var

gammel og aflægs, øjensynlig træt af Skuffelser og Modgang; man

har Indtryk af, at det var andre, der drev ham frem. Landé, som

Arnoldt havde indkaldt for at spille fransk Komedie paa det danske

Skuespilhus, var forblevet i Landet efter Ildebranden; rundt om i

Europa havde han „forsøgt Verdens Lø b “ , men havde omsider tænkt

at „rodfæste sin Lyksalighed“ i Danmark. Da Teaterplanerne ikke

var lykkedes, havde han forsøgt at ernære sig af „adskillige V iden ­

skaber, hvorudi den adelige Ungdom behøver at undervises“ , men

havde tilsidst slaaet sig paa Fabrikation af Spillekort. Bogtrykker

W ielandt havde faaet Privilegium paa en saadan Fabrik, som han over­

drog en Mand ved Navn Jacques Amette, der atter 1729 optog Landé

som Kompagnon3). Det maa dog være gaaet i Stykker, thi 1730 og

31 finder man Landé opført i Skattelister som Dansemester4). Med

ham havde P illo y og Montaigu forenet sig for at genskabe Skueplad­

sen under Former, der mindede om Forholdene i Slutningen af 1726

og som kunde sikre den Hoffets og Aristokratiets Støtte. Montaigu

ønskede Privilegiet paa danske Komedier fornyet for sig selv og sin

Fam ilie, men udviklede tillige i sit Andragende, „at han udi samme

Privilegio paa Hans Majestæts Behag har indtaget Landé og de P illo y

for at kunne undertiden spille en Komedie udi det franske Sprog, og

hvoraf de snart kunde give de første Prøver, dersom det maatte være

dem tilladt samme ved Hans Majestæts Salvings-Fest offentlig at lade

repræsentere, hvorom de vil afvarte Hans Majestæts O rdre“ 5). Det er

*) Rep. Nr. 77.

2) DK. Sjæll. Konfirmationsprot. 17 3 1, Nrr. 789 og 90.

3) Sjæll. aabne Breve 1729, Nr. 175 , sml. Danske Saml. III, 22.

)

RSA. Indkvarterings-Mandtaller, anf. Aar, Købmager Kvarter Nr. 80

(Pilestrædet).

5) Rep. N r.-78.

14