571 / 633
Bageriet og Møllen i Kastellet
561
lindes den end ikke angivet. Des mere tales der om
Kastellets Hestemøller, af hvilke der stadig synes at
have været to, der begge i 1752 indstilles til Nyopførelse,
men kun naaede at blive reparerede. To Aar senere
omtales de som forfaldne og ubrugelige. I et Hæfte
»Tegninger af Kastellets samtlige Bygninger fra 1754«*)
hedder det: »Det i Nordre Proviantgaard staaende Heste
møllehus er af Ælde ganske forfalden, og ikke vides
naa r samme er bygget«. Et andet Hestemøllehus laa
samtidig ud for den samme Magasinbygnings nordligste
Gavl, og om et tredie vil vi senere faa at høre.
Den 10. December 17632) blev der truffet en ny
Ordning vedrørende Bagningen af det militære Brød, og
nye Personer kommer til at spille en Rolle ved Bageriet.
Der oprettes nemlig en Kontrakt med Wurtzen, der nu
er avanceret til Overkrigskommissær, og to Herrer
Bugge: Kammerraad Peder Bugge og Mathias Bugge,
om at det fra Januar 1764 skal være dem »uforment«
at paatage sig »til den fra og i Kastellet nuværende
eller herefter kommende Garnison af Artilleri og Infanteri
saavelsom Slaverne efter de dem fra vedkommende til
stillede Brødlister . . . at bage det erforderlige blødt Brød
af sund, god og forsvarlig Rug, og forbinde de sig under
skarpeste Straf til, ligesom Melet kommer fra Møllen,
samme uden mindste Forringelse eller at det fine Mel
derfra tages, til Bagningen at anvende«. For hver Mand
skulde der bages et Brød for 5 Dage, og Dejen til hvert
Brød skulde, naar det sattes i Ovnen, veje
7
V
2
Pund,
medens Regimenterne ikke skulde kunne gøre nogen
Vanskelighed, naar et saadant Brød, vel og forsvarligt
udbaget, ved Udleveringen holdt i det mindste
6
!/
2
'Pund
*) Ingk’s hist. Kortsamling II. 2. 1. 2) R. G. III. 58.