573 / 633
Bageriet og Møllen i Kastellet
563
hedder de t1), at Wiirtzen og Kammerraad P. Bugge siden
1763 for egen Regning har solgt Kommisbrød og Mel
af det til de militære malede Korn, »hvorved Vi i Vores
Told og Konsumtions Intrader er bleven fornærmet, og
Vores Rug er bleven utilladelig anvendt«.
Under 23. August 17682) ansøger Wiirtzen om, at
maatte faa posteret en Skildvagt foran Bageriet, saaledes
at denne tillige kunde iagttage Materialgaarden, men
Ansøgningen tilbagesendes med den saa saare ægte mili
tære Bemærkning, at dette blev Kommandantens Sag;
ikke desto mindre er Wiirtzen saa modig at gentage sin
Ansøgning d. 12. November s. A.3); først hele 10 Aar
senere finder vi en Skildvagt ved Bageriet, dog kun om
Natten1).
Da Westengaard i sin Tid for egen Regning opførte
Møllen paa Kastelsvolden, hørte vi, at den skulde til
høre ham og hans Arvinger; herved fremkom det uhel
dige Forhold, at Møllen kom paa én Haand, Bageriet
paa andre Hænder. Den ældre Westengaard var imid
lertid afgaaet ved Døden ; thi nu er det en Barthold
Westengaard, der er Indehaver af Møllen, og han havde
erholdt Tilladelse til at lade male Korn ogsaa for Byens
Indvaanere. Da der nu imidlertid paa Grund af den
derved tiltagende Færdsel med Vogne paa Kastellets
Broer kunde paavises et større Slid af disse end tid
gere, skulde han for hvert Læs erlægge 2 Sk. i Bro
penge, hvorved hans Fortjeneste selvsagt blev mindre.
Regnskabet over Bropengene skulde holdes af den ved
Møllen ansatte Visitør; men da dette Regnskab i det
lange Løb blev for indviklet, indstillede Ingeniøroffice
ren, Major Feignet, at Westengaard i Stedet for skulde
erlægge 100 Rdl. om Aaret for Slid paa Broen; dette
0 C. Bruun: Coll. IV. 9. 2) og s) Kast. Kmdtsk. Ordrebog.
*)
Kast. Kmdtsk. Skr. fra Gen. og Kom. Koil.