134 / 245
130
eller rettere et Udvalg af al den Sang, der har lydt til Guds
Ære gennem alle Tider og saa vidt, som Himlen er blaa.
»Sangværk til den danske Kirke« er nemlig intet mindre
end et Forsøg herpaa. Og om dette Forsøg har den grund
lærde Dr. Rudelbach i
1854
— paa en Tid, da han var
bleven Grundtvigs afgjorte Modstander — udtalt sig saaledes:
»Vi maa glæde os over denne kristelige Universalitet og
forbavses over det Omfang, hvori Opgaven er løst. Alt er
saa levende opfattet, at det kan og maa sprede Gnister og
samle Gnisterne til en Aandens Flamme. Der er givet
Prøver af det ædleste og bedste i enhver Salmedigtning
(undtagen den bøhmiske), og disse fremstiller ved Forfatterens
poetiske og metriske Kunstfærdighed paa en udmærket Maade
det ejendommelige ved enhver Sang.«
Der er for det første gengivet Sange med Emner fra
d e n h e l l i g e S k r i f t . Der er ikke mange af dens Bøger,
der ikke har givet ham Emner, naturligvis især til »Sang
værk til den danske K i r k e s k o
1
e « : Sangværkets bibelhisto
riske Del; men ogsaa Sangværket til den danske K i r k e har
en Mængde bibelske Salmer, især fra Israels Salmebog:
»Davids Salmer«, som vi jo plejer at kalde den. Der
iblandt er:
»I de gyldne Himmelsale
holdes Raad om Jordens Nød« (Salme 16).
»Himlene, Herre, fortælle din Ære,
i
Mesteren prises af Hvælvingen blaa« (Salme 19).
»Med os har det slet ingen Nød,
mens Herren er vor Hyrde« (Salme 23).
»Aanden i Ordet dalet ned,
vor Trøster og Husvaler« (Salme 37).
»Hyggelig, rolig,
•Gud, er din Bolig« (Salme 84).
»Giv mig, Gud, en Salmetunge,
saa for dig jeg ret kan sjunge« (Salme 92).
»Lovsynger H erren, min Mund og mit Indre« (Salme 110).
»Er det muligt, er det sandt?
Overstod vi Faren?« (Salme 124— 126).
»Ved Babylons Floder vi sørgende sad« (Salme 137).
Sangtekster fandt han ligeledes hos Profeterne, f. Eks.:
Jes. 35: »Blomstre som en Rosengaard
skal de øde Vange.«