NFSGrundtvig

131

Jes. 53: »Al den ganske Kristenhed

priser Guds Barmhjertighed.«

Esekiel 7:

»Libanons de høje Cedre.«

Joel 2: »Fat Mod, du Jord, vær frisk og glad!«

Mika 5: »Bethlehem, Efrata,

synes du end mellem Søskende ringe.«

Sakarias 4:

»Foragter ej de ringe Dage.«

Og ikke mindre fandt hans Tekster i det nye Testa

mente, f. Eks.:

Matth. 5: »I Flerrens Flus det toner

paa hver Forsamlingsdag.«

Joh. 6: «Herre, hvor skal vi gaa hen?«

1ste Kor. 3, 13: »Til klart Guds Aasyn vi skal se.«

Efes. 1: »Vil du Kirkens Spir forgylde.«

Et Eksempel paa, hvorledes hans Salmer paa en mærke

lig levende og gribende Maade gengiver den hellige Skrifts

Tanker, ja dens Ordlyd, og dog er højt poetiske, har vi i

Salmen: »Sørger ej for dem, der sove med Guds Fred i

Gravens Skød«, som man bør sammenligne med 1ste Thess.

—

, hvorfra den er tagen.

Af g r æ s k e H y m n e r var der ingen overførte paa

Dansk, før Grundtvig i Sangværket skænkede os

. Herom

siger Dr. Rudelbach, at Grundtvig ved Overførelsen af disse

har ristet uforgængelige Runer i det danske Salmeværk, og at

Hjertet kun har Rum for det ene Ønske, at Menigheden vil

tilegne sig det, som det er givet. »Stor og udmærket i sin

Frugtbarhed paa Salmer var,« siger han, »den græske Kirke,

og hvad en mægtig poetisk Aand kan udlokke for Toner

deraf, har Grundtvig bevist ved fra hine fjerne Enemærker

at hjembringe en Skat, som ingen skal kunne rose sig af.«

Der har vi først Julesangen: »Mens i Krybben spæd

du laa«; den kendte, skønne Sang fra den stille Uge: »Med

sin Alabasterkrukke«; Langfredagssangen: »Ti, alt Kød, for

Aasyn hans, som paa Korset blegner«; Paaskelørdagssangen:

»Hør vor Helligaftens Bøn«; de mageløse Paaskesalmer:

»I Dag sukker Helved og klager«, »Herren af Søvne opvaag-

ned, opsprang«, »Engelen som Lynet« og »Frydelig Himmel

°g Jord synger i Kor«; Himmelfartssalmen: »Optagen er i

Herlighed«; Pinsesalmen: »Himlene, Talsmand, fortæller din

Ære«; og Altergangssalmen: »Glade i Skare Engle nedfare«.