Et lignende Tal af l a t i n s k e H y m n e r og Sekvenser
vil man finde i Sangværket. Af dem var der ganske vist en
Del oversat paa vort Modersmaal før Grundtvigs Tid; dog
bragte han mange nye hjem og gav bedre Bearbejdelse af
andre. Vi kan nævne: af A m b r o s i u s (f.
340
) : »Hedenska
bets Frelsermand« og »Stjernernes Skaber og Himlens Drot«;
af Spanieren P r u d e n t i u s (
405
) : »Med Sorgen og Klagen
hold Maade«, der hos ham har faaet en langt heldigere Form
end i den tidligere Bearbejdelse; af Ireren S e d u l i u s : »Fra
Solens Vugge til Solens Grav«; af Frankeren V e n a n t i u s
F o r t u n a t u s (
600
) : »Lad vaje højt vort Kongeflag«; den
franske Kong R o b e r t d e n H e l l i g e s (død
1130
) dybe
og inderlige: »Kom, o Helligaand, kom brat«.
Denne sidste vil man maaske regne til den Overgangs
form fra Middelalderens egentlige »Hymne« til Reformations
tidens »aandelige Vise«, som vi kalder S e k v e n s e r , og
som de gamle kaldte »Haler« eller »Lejser«, fordi mange af
dem var Sange, som Menigheden nynnede, mens det musi
kalsk dannede Munkekor udførte sit »Halleluja« eller »Kyrie
eleison«. Af disse har Grundtvig hjemført mange. Vi kan
nævne de to, der almindelig tillægges den berømte B e r n
h a r d a f C l a i r v a u x (død
1153
); »Hil dig, Frelser og
Forsoner« og »Vorherres Jesu Mindefest«; og ikke mindre
lægger vi Mærke til 8 af Parisermunken A d a m a f S t . Vi k
t o r (død
1147
): »Hil dig, vor Fane«, »Verdens Igenfødelse«,
»Gamle Surdejg, ud af Huset«, »Dag med Ære, Dag
med Ynde«, »Dag uden Mage«, »Kærligheds og Sandheds
Aand«, »Enlighed er ej det bedste« og »Virkelig det nu er
blevet«. Desuden tog han en Mængde af navnløse Forfattere,
som »Et Barn er født i Bethlehem«, »Krist stod op af Døde«,
»Til Himmels for den Ærens Drot«, »Lad det klinge sødt i
Sky« o. m. fl.
Af Sange, digtede paa Folkenes Modersmaal, hentede
han navnlig fra England en stor Mængde, dels fra den gamle
Angelsaksertid og dels nyengelske. Naar man ikke tager
Hensyn til de mange Bidrag til S k o l e sangværket, han fandt
hos Skjalden Kædmon (fra Tiden før
700
), men kun til
Kirkesalmerne, maa det være nok at nævne den mærkelige
Sang om Herrens Nedfart til de dødes Rige (»I Kvæld blev
der banket paa Helvedes Port«) og den storladne Himmel
fartssalme »Kommer, Sjæle dyrekøbte«; og af de nyere en
gelske: Daabssalmerne »Herren strækker ud sin Arm« og