Previous Page  136 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 136 / 245 Next Page
Page Background

Et lignende Tal af l a t i n s k e H y m n e r og Sekvenser

vil man finde i Sangværket. Af dem var der ganske vist en

Del oversat paa vort Modersmaal før Grundtvigs Tid; dog

bragte han mange nye hjem og gav bedre Bearbejdelse af

andre. Vi kan nævne: af A m b r o s i u s (f.

340

) : »Hedenska­

bets Frelsermand« og »Stjernernes Skaber og Himlens Drot«;

af Spanieren P r u d e n t i u s (

405

) : »Med Sorgen og Klagen

hold Maade«, der hos ham har faaet en langt heldigere Form

end i den tidligere Bearbejdelse; af Ireren S e d u l i u s : »Fra

Solens Vugge til Solens Grav«; af Frankeren V e n a n t i u s

F o r t u n a t u s (

600

) : »Lad vaje højt vort Kongeflag«; den

franske Kong R o b e r t d e n H e l l i g e s (død

1130

) dybe

og inderlige: »Kom, o Helligaand, kom brat«.

Denne sidste vil man maaske regne til den Overgangs­

form fra Middelalderens egentlige »Hymne« til Reformations­

tidens »aandelige Vise«, som vi kalder S e k v e n s e r , og

som de gamle kaldte »Haler« eller »Lejser«, fordi mange af

dem var Sange, som Menigheden nynnede, mens det musi­

kalsk dannede Munkekor udførte sit »Halleluja« eller »Kyrie

eleison«. Af disse har Grundtvig hjemført mange. Vi kan

nævne de to, der almindelig tillægges den berømte B e r n ­

h a r d a f C l a i r v a u x (død

1153

); »Hil dig, Frelser og

Forsoner« og »Vorherres Jesu Mindefest«; og ikke mindre

lægger vi Mærke til 8 af Parisermunken A d a m a f S t . Vi k ­

t o r (død

1147

): »Hil dig, vor Fane«, »Verdens Igenfødelse«,

»Gamle Surdejg, ud af Huset«, »Dag med Ære, Dag

med Ynde«, »Dag uden Mage«, »Kærligheds og Sandheds

Aand«, »Enlighed er ej det bedste« og »Virkelig det nu er

blevet«. Desuden tog han en Mængde af navnløse Forfattere,

som »Et Barn er født i Bethlehem«, »Krist stod op af Døde«,

»Til Himmels for den Ærens Drot«, »Lad det klinge sødt i

Sky« o. m. fl.

Af Sange, digtede paa Folkenes Modersmaal, hentede

han navnlig fra England en stor Mængde, dels fra den gamle

Angelsaksertid og dels nyengelske. Naar man ikke tager

Hensyn til de mange Bidrag til S k o l e sangværket, han fandt

hos Skjalden Kædmon (fra Tiden før

700

), men kun til

Kirkesalmerne, maa det være nok at nævne den mærkelige

Sang om Herrens Nedfart til de dødes Rige (»I Kvæld blev

der banket paa Helvedes Port«) og den storladne Himmel­

fartssalme »Kommer, Sjæle dyrekøbte«; og af de nyere en­

gelske: Daabssalmerne »Herren strækker ud sin Arm« og