132 / 245
128
Aanden for nær . .. .«
Det var vel nærmest denne for
nyede, indtrængende Henvendelse, der gjorde, at Grundtvig
sendte Busck Salmen: »Tag det sorte Kors fra Graven,«
som han digtede i Paasken
1832
. Men deraf fulgte, at Busck
fornyede sin Opfordring mere indtrængende og bad Grundtvig
af ham modtage, hvad han behøvede at leve af for sig og
sine, og saa tage fat paa Salmerne. I Juni
1835
skrev han
saaledes: »Hvor meget behøves der, kære Ven! for at du i
et Aars Tid, om Gud vil give dig Sind dertil, kan passe din
Dont som Salmedigter? . . . . Jeg sidder her med flere
Penge om Aaret, end jeg efter min Samvittighed kan for
bruge for mit Huses Del. Lægge Penge op har jeg ikke
Sind til, da jeg kun kan faa
4
pCt. Derfor har jeg hid
indtil laant Vorherre lidt, og det glæder mig saa inderligt,
at jeg har kunnet og kan det; thi det er ganske ubetalelige
Renter, som du jo veed, at han giver . . . . Kære Ven! Jesus
har sagt: »Bed til din Fader, som er i Løndom, og din
Fader, som ser i Løndom, skal betale dig aabenbart!« Saa
bøje du dine Knæ og dit Hoved, som begynder at vorde
graat og gammelt, og spørg ham — spørg ham i Jesu Navn,
om du tør afslaa mit Tilbud. Gud vejlede dig! Jeg tror
det ikke . . . . «
Grundtvig maatte nu tage mod hans Tilbud, lejede sig
en Husende ved Emilies Kilde paa Strandvejen og tog fat
paa Arbejdet, der nu gik rask fra Haanden. »De gamle
Salmer,« skrev han »klinger dejligt i mit Øre med det blaa
Hav og den blaa Himmel for Øje.«
Busck vilde, at det hele skulde blive en Hemmelighed
mellem de to; Grundtvig derimod hævdede, at kristne Præster
havde Kald til at lade Verden se deres gode Gerninger, for
at den derved kunde komme til at ære deres Fader i Him
len. Og da Busck var død
1869
, offentliggjorde han For
holdet ved at udsende følgende Digt:
»Her Gunni Busck i Brøndbyvester,
han var min ejegode Ven;
som ham imellem Sjællands Præ ster
jeg har kun meget faa igen.
Og det om ham skal mindes længe:
Han spared ej paa sine Penge,
naar Herren havde dem behov.