128 / 245
124
»Du vældige Stenmur,
styrtet af Skæbnen!
Rokket og revnet
er Ringmurens Kæmpeværk;
Tagene borte,
Taarnene rave,
de mægtige Porttaarne;
Murværket rimslaget,
brustne Skanserne!
B rudt ned, styrtet alt,
undergravet —
af Ildens Magt« —
da sagde Grundtvig: »Ja, her er der noget af det stor-
slaaede, som Engelskmændene altid har haft deres Styrke i.«
I England glemte man ham da heller ikke. Efter hans
Død kom der fra et engelsk lærd Selskab gennem det en
gelske Udenrigsministerium en Anmodning til vor Regering
om en Kopi af den »Rapport«, man formodede, Grundtvig
havde afgivet om sine Englandsrejser; man vilde da med
Glæde sende den danske Regering fotografiske Kopier af de
gamle Haandskrifter. En saadan »Rapport« fandtes imidlertid
ikke, men dog nogle Papirer vedrørende denne Sag.
Ved Arbejdet med de angelsaksiske Haandskrifter, sær
lig Kædmon, fik Grundtvig Stødet til at genoptage en Tanke,
han allerede havde haft i sin Ungdom, nemlig at skrive
en Samling bibel- og kirkehistoriske Digte og Sange: hans
»Sangværk til den danske Kirkeskole«, en enestaaende mærke
lig Digtsamling, enestaaende ikke alene ved Digtenes Værd,
men ved den Rigdom af Melodier, vore Komponister har
kapedes om at levere dertil.
Flere af Tekserne i denne Samling har Grundtvig hentet
fra de angelsaksiske Haandskrifter, og fra Exeterbogen har
han bl. a. hentet den højst mærkelige Himmelfartssalme:
»Kommer, Sjæle dyrekøbte.«
rundtvig var, det vil alle indrømme, en Digterbegavelse
af meget høj Rang og af den Art som de gamle Skjalde,
der vilde ildne andre ved deres Sang, ikke nøjes med at
skaffe dem en kunstnerisk Nydelse. Og en saadan Digter vil,
naar han bliver kristelig greben, drages mod Salmedigtningen.
Saaledes gik det ogsaa Grundtvig. Da hans Barnetro
IX.
GRUNDTVIGS SALMEDIGTNING.