123 / 245
119
I en Række af Aar havde Grundtvig haft en særlig In
teresse for den gamle angelsaksiske Bogskat, hvorom han
havde nogen Kundskab, og hvoraf han —som før fortalt —
havde oversat Bjowulfs Drape.
Han mente, som bekendt, at de Angler, som de selv
kaldte sig, der i det
5
te Aarhundrede gik over Vesterhavet
og bemægtigede sig England, for en væsentlig Del stammede
fra Danmark, hvad de lærde nu synes tilbøjelige til at an
tage paa ny, efter at de i en Aarrække har hævdet, at deres
Hjem var i Tyskland. I Opskriften til et Foredrag fra
1840
siger h a n D a Romerne maatte trække deres Krigshær
fra England, som den Gang kaldtes Britannien, sejlede der en
Del raske Folk derover fra Danmark og Holsten, som kaldte
sig Jyder, Angler og Sakser, og indtog saa godt som hele
Landet, og de holdt fast paa deres Sprog, der ligesom de
selv var en Blanding af Tysk og Dansk, som det engelske
Sprog for en stor Del er endnu.«
Men det var ikke alene for det formodede nære Slægt
skabs Skyld med os Danske, at Grundtvig havde en tidlig
vakt Interesse for disse Englændernes Forfædre. Han saa i
dem — som han sagde det i det før nævnte Foredrag — »det
ypperligste og mærkværdigste Folk i hele Middelalderen, og
næst Gud er det dem, baade Tyskland og Norden maa takke
saavel for Kristendommen som for al den Oplysning og Dan
nelse, der nu finder Sted; thi Angelsakserne var i det hele
opvakte Hoveder, som holdt fast paa deres Modersmaal og
ikke lod sig døbe, før end de havde lært at kende Kristen
dommen fra den rette Side og funden den efter deres Sind,
og de lærte snart at skrive Bøger paa deres eget Sprog og
foregik derved baade Tyskere og os med et godt Eksempel,
saa i England fandt saavel Latinen som det gamle Rom sin
Grænse«.
Grundtvig har betegnet Arbejdet med Bjowulfs Drape
som sit »Bryllup« med den angelsaksiske Literatur; »Sølv
brylluppet« holdtes
1840
, da han som Festskrift ved Kristian
den Ottendes Kroning og Kongeparrets Sølvbryllup udgav et
andet mærkeligt angelsaksisk Digt »Føniks-Fuglen« med Ind
ledning og Oversættelse (»fri Fordanskning«). Men mellem
det Arbejde, han begyndte i Frederik den Sjettes Kronings-
og Sølvbryllupsaar, og det, han til en vis Grad afsluttede i
Kristian den Ottendes, ligger hans ikke mindre for England
end for Danmark betydningsfulde Rejser til og Ophold i Eng