114
Johannes har optegnet, fremstiller sig som G u d s e n -
b a a r n e S ø n, eet med Faderen i Væsen, Magt og Herlighed:
»Hvilke Ting, som Faderen gør, de samme gør Sønnen
ligesaa. Ligesom Faderen opvækker døde og gør levende,
saa gør og Sønnen levende, hvilke han vil, at alle skal ære
Sønnen, ligesom de ærer Faderen.«
»Ligesom Faderen har Livet i sig selv, saaledes har
han givet Sønnen at have Livet i sig selv; og han har givet
ham Magt til at holde Dom.«
»Alle Ting er mig overgivne af min Fader, og ingen ken
der Faderen uden Sønnen, og hvem Sønnen, vil aabenbare
det. Ligesom Faderen kender mig, saa kender jeg Faderen.
Jeg og Faderen, vi er eet. Faderen er i mig, og jeg i ham;
dersom I kendte mig, kendte I og min Fader; hvem der har
set mig, har set Faderen.
»Hvad I beder Faderen om i mit Navn, det vil jeg gøre,
saa Faderen skal forklares ved Sønnen. Forklar mig, Fader,
med den Klarhed, jeg havde hos dig, før Verden var.«
Sandhedskærlige og betænksomme Læsere vil af saa-
danne Skriftsteder finde, at man efter Jesu Ord maa tro paa
ham som en guddommelig Person, hvis Enhed med Faderen
vel er for dyb en Hemmelighed til at udgranskes i Støvet,
men hvis Guddomsære skal forkyndes gennem alle de Slæg
ter, der vil bære Navn efter ham.
Rationalismen skildrer det fremdeles som Jesu Hoved
ærinde her til Jorden, at han skulde undervise Menneskene,
være »Dydens milde Lærer«, som den evangelisk-kristelige
Salmebog ynder at kalde ham; den finder det derfor at være
en Mangel ved vor kristne Trosbekendelse, at denne intet
Udtryk har for hans Lærervirksomhed, men gaar med eet
Skridt lige fra hans Fødsel af Jomfru Marie til hans Pinsel og
Død under Pontius Pilatus. Han selv udtaler sig om sit
Hovedærinde her til Verden paa en anden Maade end Ratio
nalisterne.
»Det er hans Vilje, som udsendte mig, at hvo som ser
og tror paa Sønnen, skal have et evigt Liv, og jeg vil op
rejse ham paa den yderste Dag. Jeg er det Brød, som
lever, som kom ned af Himlen; om nogen æder af dette
Brød, han skal leve til evig Tid, men ogsaa det Brød, jeg
vil give, er mit Kød, som jeg giver for Verdens Liv.«
»Jeg er den gode Hyrde. Den gode Hyrde sætter sit
Liv til for Faarene. Jeg sætter mit Liv til for Faarene.