NFSGrundtvig

115

Jeg sætter det til, at jeg skal tage det igen; ingen tager det

fra mig; jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at

sætte det til og Magt til at tage det igen.«

»Saa elskede Gud Verden, at han hengav sin enbaarne

Søn, for at hver den, som tror paa ham, ikke skal fortabes,

men have et evigt Liv.«

»Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene,

men for selv at tjene og give sit Liv til en Genløsnings Be

taling for mange.«

»Sandelig, sandelig siger jeg eder: uden Hvedekornet

falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dør det, bærer

det megen Frugt.«

»Mit Blod udgydes for mange til Syndernes Forladelse.«

Hans Hovedærinde er altsaa efter hans egne Ord hans

Selvopofrelse. Hans Død var en Nødvendighed, hvis Kraft

frelser os.

Rationalismen forstod ved Tro paa Jesus det at bifalde

hans Lærdom, han selv aabenbart noget langt dybere og

mere omfattende: Selvets Fornægtelse og Hjertets fuldkomne

Hengivelse til ham, Bekendelsen af ham for Verden, Sønder-

rivelse, om saa skal være, af de ømmeste Baand for hans Skyld.

»Den, som tror paa Sønnen, dømmes ikke, men hvo

der ikke tror paa Sønnen, er allerede dømt ___ «

»Den, der vil bekende mig for Menneskene, ham vil jeg

bekende for min Fader, som er i Himlen; men den, som

nægter mig for Menneskene, vil jeg nægte for min Fader i

Himlene.«

»Dersom nogen kommer efter mig, han fornægte sig

selv, tage sit Kors op og følge mig.«

»Den, der ikke for min Skyld hader Fader, Moder,

Søster og Broder, er mig ikke værd.«

Rationalismen fremstiller Menighedens Enhed med Kri-

stus og dens indbyrdes Enhed som en moralsk, ikke en

væsentlig (organisk) Enhed, medens han selv, idet han af

sine troende kræver fuldstændig Overgivelse og kærlig Selv

fornægtelse for hans Skyld og Selvopofrelse i hans Navn, og

deres Hjerter siger Ja dertil, gør dem til en aandelig og

hjertelig Enhed med sig selv, gør det paa vidunderlig, men

virkelig Maade gennem den hellige Daab og Nadver. Han

siger:

»Jeg er det sande Vintræ, og I er Grenene. Ligesom

Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver