NFSGrundtvig

117

Døre stængedes af den Grund. Hverken P. C. Kierkegaard

eller L. Helveg kunde finde Ansættelse der.

Lindberg begyndte snart Udgivelsen af et » Ma a n e d s -

s k r i f t f o r K r i s t e n d o m o g H i s t o r i e « , som blandt

andre mærkelige Afhandlinger bragte Grundtvigs: » S k a l

de n l u t h e r s k e R e f o r m a t i o n f o r t s æ t t e s ? « Et

Spørgsmaal, han besvarede •med Ja; den skal fortsættes i

Henseende til K i r k e n , saa at Livet og Lyset i Menigheden

altid vokser i Kraft og Klarhed, og den Samvittighedsfrihed,

Reformatorerne ønskede, bliver fuldstændig gennemført; i

S k o l e n , saa at den kristelige Oplysning, som Bibelen skæn

ker, kommer alt mere til at fremstraale i sit Forhold til de

Kristnes uforanderlige Tro. Denne Tro skal saaledes ikke

blot bevise sig selv som den Sejr, der overvinder Verden,

men ogsaa stadig uddybes i sit Element, stadig tiltage i Vis

dom og Kundskab, saa at det i Daaben ved det skabende Ord

genfødte og det ved Nadveren nærede indvortes Guds Men

neske maa blive skikket til al god Gerning. En saadan Kraft

til det aandelige Livs Udvikling, m e n i k k e t i l d e t s S k a -

b e l s e , tillægger den hellige Skrift sig selv (2det Tim.

Denne Begrænsning af det skrevne Ords Magt forekom mange

som et betænkeligt Kætteri, og derom er der sagt og skrevet

mange harmglødende Ord og mange Dumheder. Snart har

man talt, som om Grundtvig foragtede Bibelen og ikke vilde

vide af den at sige, skønt der sikkert ikke har levet mange

blandt os, der kendte deres Bibel bedre og elskede den højere

end han; og snart har man talt, som om hvert Ord, der er

optegnet i Bibelen, var et levende og livsskabende Ord af Gud

selv, som om ikke Bibelen, der er en Samling af til Dels

historiske Bøger, havde optegnet baade gode og daarlige Ord

af Mennesker, ja af Djævelen selv.

Om dette fik Grundtvig, efter at Kampen mod Clausen

var afsluttet, mangen Strid med Skriftteologer af en anden

Støbning; og man har mangen Gang ikke nægtet sig noget i

Retning af Beskyldninger mod ham for Ringeagt mod den

hellige Skrift, som om det ikke var ham, der i sin Tid skrev

om den:

»Guds Ord det er vort Arvegods,

det skal vort Afkoms være;

Gud giv os i vor Grav den Ros:

Vi holdt det højt i Ære.