190 / 245
186
hvis Grundtvig vil modtage Indbydelsen, vil baade hans
Rejsefæller og de Venner, de skal gæste, kappes om at vise
ham, hvor levende alle Danske paaskønner, hvad han er for
den Sag, i hvis Navn dette Stævnemøde finder Sted.
Grundtvig tog mod Indbydelsen, fordi han gerne vilde
være sammen med Ungdommen; men da han kunde indse,
at hans Deltagelse i Festen ikke vilde være vel set af Dron
ningen, gik han den 1. Juli fra Lille Tuborg op til Sorgen
fri for at faa en Sam tale med hende derom. Saa vidt det
kan skønnes, blev denne Samtale ikke synderlig indgaaende;
og næste Dag drog Grundtvig til Kolding, hvor Køben
havnerne, og ikke mindst han, fik den mest begejstrede
Modtagelse.
Paa Skamlingsbanke var der samlet 10— 12,000 Menne
sker, som fra Middag til Aften med en kortere Afbrydelse
opmærksomt lyttede til de alvorlige Ord, der blev talt. —
E fter at Sognefoged K a j H a n s e n fra Vonsild havde aabnet
Mødet, og L a u r i d s S k a u holdt den berømte Tale om
Modersmaalet og dets Stilling i Sønderjylland i Øjeblikket,
holdt G r u n d t v i g en Tale, der — som »Fædrelandet« siger
— i 5 Kvarter blev fulgt med usvækket Opmærksomhed,
ofte afbrudt med jublende Bifaldsraab af den store Forsam
ling. »Og der kan«, fortsætter Bladet, »ikke tænkes noget
større Bevis for, at Nordslesvigerne er danske baade i Sind
og Skind, end den lynsnare Forstaaelse og lydelige Resonans,
enhver selv den mindste Antydning fandt hos den talrige
Mængde, hvoraf mere end de tre Fjerdedele var Bønder
fra alle Nordslesvigs Egne.« »Vi skal saa meget mindre.«
siger Bladet, »forsøge paa at gengive dette Foredrag, hvori
nordisk Mytologi og nordisk Historie, storartet Lyrik og
populær Munterhed, Sejrsforvisning og polemisk Skaansel-
løshed blandede sig paa den for Grundtvig ejendommelige
Maade, som vi antager, han selv vil nedskrive og i Trykken
udgive det.«
Dette sidste bar Grundtvig gjort, og for saa vidt kan vi
nu læse Foredraget ( » S k o v h o r n e t s K l a n g m e l l e m
S k a m l i n g s b a n k e r n e « ), men hvad Opskriften ikke kan
meddele noget om, er det mægtige Personlighedens Indtryk,
hans Fremtræden gjorde, og det vidunderlige Vekselspil, der
under hele Talen var mellem ham og hans store Tilhørerkreds.
Han begyndte med en Hilsen til det dejlige Land, der
laa udbredt for hans Øjne, og den bølgende Menneskeskare,