195 / 245
lidt Skade paa det Øre, der vender mod Slesvig-Holsten.
Nu vil jeg derimod kun sige, at dersom Deres Majestæt
havde været til Stede og med egne Øjne set, at de 10,000
stod ikke blot paa Papiret, men paa Guds grønne Jord, stod og
ventede taalmodigt paa Tungen, der vilde tale deres betrængte,
ja gennem Aarhundreder undertrykte, hellige og retfærdige,
men efter det sidste Patent, som det synes, fortvivlede Sag,
og havde saa Deres Majestæt med egne Øren hørt Bonde
sønnen, Bondekarlen, Folkehelten fra Sommersted tale Moders-
maalets Sag ikke blot med de samme Ord, der nu staar op-
tegnede i »Fædrelandet«, men med en Hjertesorg, en Helte
mine, en folkelig Majestæt, som vore Døgnblade mindst af
alt kan optage eller betegne — dersom Lykken havde været
Danmark saa god, da vilde Dronning Karoline Amalie med
det danske Moderhjerte og den engelske, ja angelske Skjold
møbarm aldrig mere laane Slesvig-Holsteinerne Øre til at
betragte den retfærdigste Folkesag under Solen i et skævt og
fjendtligt Lys, som om det ikke var Nordslesvigerne, de tro
faste Vogtere for det grønne Gudhjem, der sukkede, der
harmedes, der glødede, der stred for deres Fædres Aand,
deres levende aandfulde Modersmaal, men kun en Haandfuld
»Schand-Knaben*), som jeg og mine Lige, der trodsede
Sandhed og Ret, oprørte Folket og forstyrrede Freden. Nej,
aldrig vilde Majestæten betragte Danmarks Opstandelse fra
de døde og Modersmaalets Genfødelse i Fædrenes Kæmpe-
aand med saadanne højtyske Øjne og aldrig høre paa Folke-
stemmen med saadanne plattyske Øren, om end disse Øjne
og Øren ved en sørgelig Fejltagelse og en ubegribelig Øjen
forblindelse og en mageløs Misforstand havde vundet de
sidste Skjoldungers Bifald, hvis Øjne just skulde have funklet
under den forhaanede Danebrog, hvis Tunge skulde have
svunget Mjølner mod Danmarks Fjender, og hvis Hoveder
da skulde have laant Norden Guldkværnen i Gyldenaaret.
Hertil maa jeg føje, at ligesom jeg aldrig har talt til
saa m a n g e Øren paa een Gang, aldrig talt med Danebrog
vajende, Bøgeskoven sjungende og Østersøen bølgende for
mine Fødder, aldrig talt saa længe og dog saa mageligt, saa
muntert og dog saa lysnende, saa har jeg heller aldrig talt
for b e d r e Øren; thi jeg ænser ikke Hurraraabene, der lyder
*) »Schand-Knaben« var et af Tyskerne opfundet Skælsord for
»Skandinaver«.