192 / 245
188
hans sødeste Drøm, og Mangelen deraf hans bitreste Savn.
Derfor var han rejst til Skamling for at ønske de slesvigske
Bønder til Lykke med, at de havde gjort det første Skridt,
Kæmpeskridtet, til Oprettelsen af en saadan Skole. De maatte
endelig ikke lade sig skræmme af, at der i hele Danmarks
Kongerige ej fandtes Mønster eller Mage, men komme i Hu
at det var dem, der fra Hedenold gik i Spidsen og gav os
i Kongeriget Mønster, som det var værd at efterligne; det var
her i Sønderjylland, at Dan samlede alle Danske til Kamp
mod de paatrængende Tyskere og grundlagde den danske
Trone, det danske Navn og det danske Rige; og det var her
i deres Helligbæk, de første Danske blev døbte, og her i
deres Midte, at Nordens Apostel, den gennem hele Middel
alderen mageløse Ansgar havde sit danske Sæde. Og som
de statshistorisk og kirkehistorisk havde gaaet i Spidsen,
burde de ogsaa gøre det skolehistorisk. »Derfor op, I
danske Mærkesmænd, lad Danebrog vaje stolt paa Højskolen,
som den vajede paa Bølgen blaa endnu i Kongedybet trods
Havets Elefant og Englands den største Vovehals, men som
Danebrog aldrig vil vaje mere, hvis ikke en dansk Højskole
snart lærer Folket at skatte og bruge sit Modersmaal og
med Folkeaandens Kraft at forfægte sin naturlige Ret til
ikke alene at blive ved at tale Dansk, men at tiltales, at
raadspørges, at høres og føjes, at styres og ledes paa Dansk,
saa de fremmede efter Ordsproget maa stikke Fingeren i
Jorden og lugte, hvor de er, lære at synge med de Fugle,
de er iblandt, eller lære at tie, Skik følge eller Land fly.«
— Efter at han dernæst havde fortalt Sagnet om Folke,
sluttede han saaledes: »Der løber meget Vand til Strande,
siger man, mens Mølleren sover; der er løbet endnu mere,
mens Holger Danske sov, men nu skal der ikke løbe en
Draabe mere, før alle Danemænd opløfter deres Stemme og
synge en Vise til Folkes Ihukommelse og gør ved hans
levende Minde det Kæmpeløfte, at før de indrømmer Fjenden
en Straasbred af Marken, før skal de gøre som Folke og
tømme hver sit Bæger af det varme Hjerteblod. Det høre
Himlen og lade det lykkes til Fædrenes Æ re og Danmarks
Gavn, skænke os alle Aand og Kraft som Vin i Guldbæger
til glædelig at bringe det med Æren ældgamle Fædreland
ethvert Offer, blodigt eller ublodigt, som dets Udfrielse af
Fjendevold, dets voksende Velstand og voksende Glans ud
kræver!«