233 / 245
Anmeldelser
København før og nu - og aldrig, bd. 13. Østerbro. A f Hans Helge Madsen. Forlaget Palle Fogtdal
1993. 304 s.
Dette 13. bind i serien er måske det, der bedst besvarer spørgsmålet: Hvordan blev den
omhandlede del af byen det, den er i dag? Til gengæld er den mindre "før og nu" i valg og
opsætning af billedstoffet. Den er som Frederiksberg-bindet heller ikke den vandring op
og ned ad gaderne, som bindene om de indenbys kvarterer med deres relativt langt større
sidetal. Disse to bind har til gengæld fået en indledende samlet præsentation af bydelens
udvikling og karakter, som er et stort plus.
Bogen er disponeret med en indledning på ca. 20 sider og en efterfølgende gennemgang
af bydelen i fem geografisk afgrænsede delområder. Det, der her falder i øjnene, er, at
Ydre Østerbro kun har fået 25 sider. Anmelderen har ladet sig fortælle, at forlaget i sidste
øjeblik skar de bageste sider af manuskriptet, og den meget kompakte udnyttelse af sider
ne antyder også, at der er blevet sparet på pladsen. Men dertil kommer måske også, at der
er forsket mindre i Ydre Østerbro, og at man derfor ikke kan skrive om det på samme
måde. Forfatteren kunne imidlertid nok have strammet nogle af redegørelserne for aktuel
le uafklarede problemer og derved vundet lidt plads.
Når vi er ved manglerne havde anmelderen også håbet på en lidt mere udførlig beret
ning om fællederne i deres egen ret:
som almindeligt og københavnsk byfænomen, deres funktion og betydning gennem
tiden. Men også her gælder, at man savner de nødvendige undersøgelser.
Hermed er anmelderens kritiske bemærkninger stort set udtømt. Forfatteren har tidlige
re udgivet et række grundige undersøgelser om Østerbro, og både viden og engagement
fra disse genfindes i dette bind. Forfatteren har arbejdet med arkivalier, tidernes pressede
bat, fag- og skønlitteraturen, og han er stedkendt. Det er således på et særdeles kvalificeret
grundlag, at han er i stand til at svare på spørgsmålene om bydelens tilblivelse. Han viser
det selvgroede og det planlagte, og han kan pege på detaillen som led i helheden. Den
særlige østerbroske selvopfattelse fremstilles ved hjælp af litteraturen og med henvisning
til bydelens placering og udviklingshistorie i forhold til den øvrige by.
Billedmaterialet er som i værkets øvrige bind en guldgrube for sig. Her skal fremhæves
det betydelige kortmateriale, ikke mindst fra Stadsarkivet, som illustrerer kommunens
arbejde med byplanens udvikling.
Det er decideret spændende, både i det indledende afsnit og i de senere, at læse udred
ningerne af kommunens forsøg på at styre og planlægge, de private grundejeres og byg
herrers interesser, de åbne eller bundne handle- og udviklingsmuligheder bydelen har
haft. Man kan ræsonnere over meget i en sådan sammenhæng, men man får ikke en vel
funderet fremstilling som den foreliggende uden de studier i de arkivalske kilder, som for
fatteren har foretaget, og som man alt for ofte må savne. På det klassiske spørgsmål, om vi
kan lære noget af historien, vil man efter læsning af Hans Helge Madsens bog sige: ja, det
burde vi kunne; også uden nødvendigvis at dele hans vurderinger i et og alt.
Det er bemærkelsesværdigt, så hurtigt bydelenes image er dannet, og så sejlivede de er.
Allerede i 1860'erne, 10 år efter at den intense bebyggelse var begyndt, kan man finde
karakteristikker af Vesterbro og Nørrebro, der hænger ved den dag i dag. Og Østerbro
synes nærmest født med sit image som den pænere bydel.
Forfatteren begynder med Julie Sødrings beskrivelse fra 1830'erne af paradis i haverne
på Østerbro - og viser dertil et billede af "Trianglen, Østerbros centrum" fra 1993. Så er
bydelen struktureret summarisk og temaet Østerbros herlighed slået an.
231