238 / 245
Anmeldelser
og kaotiske udvikling mod bymæssig bebyggelse, og kan fastholde indtrykket af den
udviklingsdynamik, der formede de til tider uharmoniske men funktionelle rammer om
denne ydre del af hovedstadskommunen.
Som anmelder, der i de seneste tyve år kun er kommet sporadisk i Vanløse, er bogens
sidste del, kortdelen, et
hjælpemiddel, som sammen med teksterne bidrager væsentligt til at kunne benytte bil
leddelen til andet og mere end et nostalgisk tilbageblik.
Forfatteren anbefaler, at man med kniv skærer kortsiderne ud af bogen, så man kan
lægge dem ved siden af hinanden og følge Vanløses udvikling fra landsby til den del af en
storby. Det vil nu nok for de fleste opleves som bogvandalisme, men det kan nu også kla
res med en kopimaskine. Ideen er under alle omstændigheder god og resultatet illustra
tivt.
Vanløse står endnu uden sit bydelsatlas og dermed uden et officielt stempel på bygnin
gernes, gadeforløbenes og kvarterernes grad af bevaringsværdighed. Det kommer imid
lertid i løbet af et par år, og så er der blot at håbe, at arbejdsgruppen bag bydelsatlasset vil
ofre lidt tid på denne bog og især gennem billedafsnittets tekst og illustrationer vil fange
lidt af bydelens særlige forudsætninger.
Forfatteren henviser til Vanløse lokalarkivs samlinger som det naturlige udgangspunkt
for videre arbejde med bydelens historie, og det er herligt, at det store folkelige engage
ment i det lokalhistoriske arbejde nu også bærer frugt i landets største kommune og bidra
ger til demokratiseringen af vores historiske arv.
Vanløsebogen er med sin overskuelige form og den store vægt på billeder og kort en
gave til undervisere i bydelen. Bogen er én af de byggesten, der i disse år er med til at
højne bevidstheden om kvaliteterne i vores oversete bydele.
Poul Sverrild
Carsten Rasmussen: Valby Børneasyl 1842-1992 - fra opbevaringssted til moderne pædagogik.
Udgivet afog distribueresfra Valby Børneasyl, Valby Tingsted 3, 2500 Valby. 1992. 42 s.
Publikationen om Valby Børneasyl er et festskrift i anledning af institutionens 150 års jubi
læum. Det er beskedent i omfang, men nydeligt i fremtræden og forsynet med mange rele
vante illustrationer.
Indholdsmæssigt giver skriftet en række velvalgte historiske glimt fra asylets stiftelse i
1842 til den nuværende funktion som moderne børnehave. Hovedvægten er lagt på asy
lets ældste tid og denne fase sættes tillige ind i en samfundsmæssig historisk ramme.
Det var byernes bedrestillede borgere, som oprettede, kontrollerede og betalte for datidens
asyler, der var en slags nødhjælp for fattige børn og deres udearbejdende forældre. I Valby
såvel som andre steder var der behov for billige pasningsordninger, idet mange helt små
børn var overladt til sig selv og hinanden det meste af dagen, mens forældrene var på
arbejde.
I Valby var den forberedende asylkomite inspireret af Marie Hall, gift med den senere
statsminister Carl Christian Hall. Hun havde gode forbindelser, bl.a. til prinsesse Caroline-
Amalie, som i 1828 havde været initiativtager til oprettelsen af det første børneasyl i
København. Valby Børnesayl havde da også Caroline Amalies asyl som forbillede både
organisatorisk og driftmæssigt med en ledelse, der bestod af en damekomite med børne
nes velfærd som område og en selvsupplerende asylkomite bestående af mænd. Det var-
asylkom iteen, der havde den egentlige og økonom iske ledelse, ligesom det var
236