234 / 245
Anmeldelser
Medens Vesterbro og Nørrebro skød op i 1850'erne, forsøgte kommunen forgæves at inter
essere nogle for at bygge på det fjerne Østerbro. Da indvandringen til byen accellererede i
1870-80'erne forsøgte kommunen meget bevidst at sprede bebyggelsen ud til Østerbro.
Kommunen foretog imidlertid nu en meget mere omhyggelig og behændig planlægning,
trods det tynde lovgrundlag herfor. Endvidere var man fra begyndelsen meget opsat på, at
bydelen ikke skulle udvikle de samme sociale dårligdomme som især Vesterbro. Det for
mynderiske forsøg på at hindre den udvikling af et forlystelsesliv, der normalt følger med
en byudvikling, kan man selvfølgelig godt gøre sig lystig over. Men sammen med de tidli
ge villakvarterer i bydelen og den relativt ordnede udbygning er det vel baggrunden for
den særlige østerbroske identitet. For trods sine herligheder var der jo meget, der ikke lyk
kedes alt for godt på Østerbro: Der er temmelig massive begyggelselser uden åndehuller,
villakvarteret blev amputeret, jernbanen og havnen lukkede byen af fra vandet, og hav
nens udvikling er i det hele taget en usædvanlig rodet historie, et klassisk eksempel på,
hvad der kan ske, når stat, kommune og modstridende erhvervsinteresser strides, eller
ikke kan finde deres ben; og Fælledparken blev også til dels lukket inde i en utilsigtet
bebyggelse som følge af en valen politik og frimureriske embedsmænd.
Forfatterens gennemgang af de enkelte delområder giver en vidende og skarpsindig
karakteristik af gader, områder og bebyggelser. Man lærer byen at kende.
H.D. Gautier
Byens rum - byens liv. Den jyske Historiker nr. 56. Aarhus Universitetsforlag 1991.
Den jyske Historiker har i de sidste mere end 20 år udsendt en sand strøm af vellykkede
temahefter. I nr. 56,1991 er overskriften på det særlige temahefte "Byens rum - byens liv".
Under denne meget brede titel er samlet en broget og yderst uegal samling artikler der
behandler mange forskellige emner, der vedrører såvel en generel indføring i byplanpro
blemer omkring 1900 som en oversigt boligbyggeriet de sidste hundrede år, samt special
undersøgelser vedr. badeanstalt og kropskultur i Århus i 1930'erne, gadedrengeproblemer
i Esbjerg omkring år 1900, en byvandring gennem Århus og en fremstilling af Københavns
Havns historie de sidste 150 år.
For læsere af denne årbog er det så afgjort den sidstnævnte artikel, der har størst interes
se. Den er skrevet af Tim Knudsen (forfatter af bogen "Storbyen Støbes: København mel
lem kaos og byplan 1840-1917"), der i korte træk gennemgår havnens historie fra den i
1850'erne i forbindelse med etableringen af det kommunale selvstyre blev skilt fra byen og
gjort til en selvstændig institution. I første omgang under bestyrelse af et havneråd, hvor
både stat og kommune var repræsenteret, hvilket ændredes i 1913 til en endnu magtfulde
re havnebestyrelse domineret af private interesser. Knudsen skildrer i mindre grad selve
den fysiske udbygning af Københavns Havn, men koncentrerer sig mere om de politiske,
organisatoriske og finansielle forhold. Med støtte fra og loyal henvisning til nogle upubli-
cerede specialeafhandlinger diskuterer Knudsen de mange problemer om udbygningen af
Sydhavnen. Mellemkrigstidens kritik - bl.a. formuleret af Poul Henningsen - af den
stædigt fastholdte udbygning af Sydhavnen, der trods talrige planer aldrig fik sit eget
(sydlige) udløb for dybtstikkende skibe, betegnes som berettiget, idet der fra sagkyndig
side pegedes på Amagers nordside, som et meget bedre område for industrihavnens
expansion og dermed en fornuftig løsning for byen med de alt for overbelastede broer
over havneindløbet. Det påpeges, at havnen på grund af sin særprægede indviklede orga
nisation i de sidste 40 år har oplevet en klar tilbagegang der kunne have været undgået,
hvis den havde været kommunal eller bedst statsejet. Container-transportformen, som
232