239 / 245
Anmeldelser
asylkomiteen, der ansatte asylmoderen, som forestod det daglige arbejde med børnene
I asylets start var der 47 børn, dette antal voksede hurtigt og i begyndelsen af 1900-tallet
var børnetallet oppe på over 100.1hvilken udstrækning asylmoderen var alene om at pas
se de mange børn fremgår ikke klart, men i 1917 lover bestyrelsen mere hjælp både i form
af en assistent samt 1 times daglig hjælp til rengøring og hjælp til udenomsarbejder om
vinteren. Efterhånden som der stilledes større krav til børnepasning og til personalets
uddannelse falder børnetallet igen. I 1991 var der således ialt 34 børn med 12 i en vugge
stuegruppe og 22 i en børnehavegruppe.
Herudover berettes om livets gang i Valby Bømeasyl gennem årene, om kampen for via
velgørenhed at skaffe penge til institutionens drift, om lokaleforhold, om børnenes hver
dag og sundhed, om skiftende asylmødre, om de første uddannede pædagoger og om den
integrerede børnehave anno 1992.
Det lille skrift tegner således et rimeligt fyldigt billede af Valby Bømeasyl "fra opbeva
ringssted til moderne pædagogik". Man skal dog f.eks. ikke forvente at asylets forhold og
klientel bliver sat i relation til Valbybefolkningens sammensætning, erhverv, børnetal og
sociale forhold iøvrigt, hvilket kunne have været interessant, men også et mere krævende
undersøgelsesarbejde. Der er imidlertid blevet føjet en lille, men ikke uvæsentlig brik til
Valbys lokale historie.
Bente Dahl Hansen
Nørre G. 1818-1893. Jubilæumsbog i anledning af Nørre Gymnasiums 175 års jubilæum den
7.
november 1993. Udgivet af en redaktionskomité under ledelse af lektor Uffe Nielsen og Otto B.
Wroblewski. København 1993.
Nørre Gymnasium startede som en lille privat pigeskole i omegnen af Nørrebrogade i
1818, voksede sig gradvist større for i 1919 at blive overtaget af staten. Men først i slutnin
gen af 1950-eme kom der drenge på skolen.
Skolen havde i begyndelsen til huse i skolebestyrerinde jomfru Caroline Wroblewskis lej
lighed. Fra 1865 fik den permanent adresse på Nørrebrogade 9, indtil den 27 år senere blev
overtaget af Karen Kjær og flyttede til Fælledvej. Herfra gik turen i 1897 til en nyopført
skolebygning i Gartnergade og i 1912 blev de første studiner dimitteret. Da skolen i 1919
blev overtaget af staten, blev Karen Kjær den første kvindelige rektor på en statsskole. I
1971-72 flyttede gymnasiet til
Mørkhøjvej og forbindelsen til den gamle pigeskole blev definitivt kappet. Navnet Karen
kjærs skole forsvandt sammen med mellemskoleafdelingen og realklasserne. Pa banen
kom de første HF'ere og nye elever og lærere. I 1991 fik Nørre G. status af internationalt
gymnasium.
Om de mange detaljer i denne historie handler Jubilæumsbogen udgivet i anledning af
Nørre g.'s 175 års dag. Lektor Uffe Nielsen er i sit historiske kapitel især optaget af skolens
ældste tid, dengang institutbestyrerindeeksamen var den eneste kompetencegivende eksa
men for kvinder - og dengang fransk og håndarbejde fyldte godt på pigernes skema. Inter
essen samler sig om strukturelle forandringer og om skolens kvindelige ledere og deres
livsskæbner. Forbindelserne mellem pædagogikken på Nørre G. og 1800-tallets øvrige
pigeskoletænkning er ikke til at komme uden om. Karen Kjær havde igennem flere år
undervist på Natalie Zahles skole, og hendes pædagogiske tanker bærer tydelige spor her
af: Indførelsen af ugentlige vidnesbyrd istedet for karakterer var også praksis hos Natalie
Zahle f.eks. Et udtryk for, at det var pigens sindelag skolen skulle danne, ikke kun hendes
forstand. Kvinderne skulle i det stille tage vare på samfundets moral, for "... Kvinderne er
237