241 / 245
Anmeldelser
relt i perspektiv. Allerede i note 1 får man en foreløbig oversigt over det meste af den litte
ratur, der behandler dette emne. Men det, Koudal herefter først og fremmest ønsker at
demonstrere med sin artikel, er et eksempel på, hvor meget man kan finde frem i arkiver
ne om en enkelt musikant, og hvad det generelt og indirekte fortæller om musikforholde
ne dengang. Og det er forbavsende meget.
For en moderne læser er det egentlig en utrolig ting, at der eksisterede privilegier på
musikudøvelse. At der ikke var en fri "musikalsk" konkurrence. Ganske vist synes adelen
og officererne at kunne benytte, hvem de ville, til deres musikalske arrangementer, men i
resten af landet, i perioden 1660 til 1800, havde omkring 250 kongelig privilegerede musi
kanter ret til at forsyne "Alle og Enhver" med musik ved festlige lejligheder. Op igennem
1800-tallet gik musikantprivilegiet mere eller mindre i opløsning. At se nærmere på en
musikant og hans forhold i 1700-tallet er derfor
oplagt. For ikke uventet har netop et privilegium givet anledning til utallige sammens
tød, hvoraf mange endte i retten med deraf følgende lange memorialer, referater, domsaf
sigelser m.m. Derved har eftertiden netop fået en helt enestående mulighed for at kigge
det mere "almindelige" musikliv i kortene. Og det er det, Jens Henrik Koudal gør.
Artiklen er opbygget i flere underafsnit og går meget systematisk til værks. Efter indled
ningen kommer en kort redegørelse for kildematerialet, herefter følger et længere historisk
vue over stadsmusikantvæsenet i Danmark, en klar, vidende og grundig indføring i
emnet. De to næstfølgende afsnit - "Retten til at spille på landet" og "Distrikterne på Sjæl
land og specielt Københavns amt" - hører egentlig tæt sammen med det forrige kapitel,
hovedvægten ligger stadig på det generelle, men langsomt indsnævres stofbehandlingen,
så man naturligt ender ved artiklens hovedperson, den privilegerede musikant over
Københavns Amt, Peder Sørensen Kurrepind. Hvilket appetitvækkende efternavn. De
resterende mange afsnit har herefter næsten alle ham som centrumsfigur. Man læser om
hans liv og kår, om hans privilegium fra 1716 og om forholdet til stadsmusikanten i
København samt til de militære musikanter. Efter et generelt præget afsnit om godsmusi
kanter kommer Kurrepind atter i fokus i næste afsnit, hvor hans problemer med landbo
samfundets spillemænd udførligt dokumenteres. Efter en gennemgang af Kurrepinds
trakasserier med "Kroer, værtshuse - og sabbatens helligholdelse" hører man om de for
ham "besværlige" og særlige forhold på Amager. Der følger sluttelig et par afsnit om først
problemer med hans efterfølger, dernæst en kort omtale af instrumenter, besætninger og
repertoire, for til sidst at ende i en konklusion, en perspektivering af de resultater, man
kan uddrage af dette eksempelstudie.
Jens Henrik Koudal går meget grundigt og samvittighedsfuldt til værks. Han har virke
lig været ude i alle hjørner i de arkivalier, der er relevante for emnet og for hovedperso
nen. De 188 noter dokumenterer på bedste vis, hvor langt han har været omkring. Hans
detaljerede undersøgelse muliggør endvidere en spændende oversigt over alle de "ulovli
ge" spillemænd, der gik Kurrepind i næringen. Denne lille statistik viser med al tydelig
hed svagheden i privilegie-systemet, det var en håbløs kamp for Kurrepind at hævde sin
eneret dagligt i Københavns amt. Området var alt for stort. Når han var nordpå kunne
man muntre sig med ulovligt spil sydpå. Og omvendt.
Det er et spændende emne, der dokumentationsmæssigt har fået en eksemplarisk præs
entation. Der er mange bogstavtro citater, der giver en vis fornemmelse for datiden, hvis
man har sans for det, men det tynger i nogen grad fremstillingen. Det er ikke en artikel
man hurtigt får læst, hvis man skal have maksimalt udbytte af den. Men den er et "must",
hvis man beskæftiger sig med musiklivet i Danmark i 1700-tallet.
Dorthe Falcon Møller
239