240 / 245
Anmeldelser
der givet en umiddelbar Sans for, hvad der er sandt og godt... Saa længe Kvinden holder
paa Tro og Moral, kan Mændene ikke fordærve Samfundet", som sognepræst P. Krag
udtrykte det ved indvielsen af skolebygningen i Gartnergade i 1897 (s. 35).
Udover Uffe Nielsens afsnit rummer bogen en række mindre bidrag fra gamle elevers
erindringer over den nuværende og forhenværende ministres ønsker og drømme til essays
forfattet af eleverne, herunder en enkelt klagesang! Her kommer vi tættere på den opleve
de - og genkaldede - skolehverdag end i den indledende historiske oversigt. Ydmygelser,
nederlag og usikkerhed står side om side med begejstring, hengivenhed og glæde ved at
lære. Endnu engang spørger jeg mig selv, hvorfor skolehistorikerne har så svært ved at
indfange disse sider af skolens historie? Gennem disse erindringsglimt bliver vi mindet
om, at Nørre G/s elever langt op i det 20. århundrede næsten alle kom fra hjem uden aka
demiske traditioner. "Prototypen på en Nørre G-elev var den flittige pige, der havde klaret
sig så godt i mellemskolen, at de stolte forældre kunne drømme om en fremtid for hende
som tresproget korrespondent - indtil hun blev sikkert gift, naturligvis", som forfatteren
og oversætteren Arne Herløv Petersen skriver i sit bidrag (s. 86). Som læser spørger man
sig selv, hvad det har betydet for undervisningen og for læreres og elevers selvforståelse.
Har det f.eks. været vigtigere end på borgerskabets gymnasier - som N. Zahles skole eller
Ingrid Jespersens - at indpode de unge dannelse, orden og disciplin - har tøjlerne været
kortere her end der? Det var måske ikke en tilfældighed, at skolen to gange har hentet sin
rektor blandt lærerstaben på Herlufholm. Var det for at bygge bro over de sociale og kul
turelle forskelle, at skolen allerede i Karen Kjær's tid investerede en del kræfter i årlige
forældremøder?
I anden halvdel af bogen finder vi også en række lærerbeskrivelser af forsøgsundervis
ningen, sådan som den har formet sig op igennem 1970'erne og 1980'erne. Nørre G. har
udgjort rammen om en række forsøg med internationalisering, sprog, musik, kemi, idræt
og film som vel nok kan siges at have gødet jorden for den nye gymnasiereform i begyn
delsen af 1990'erne. Gennem disse bidrag rådes der til dels bod på en almindelig tendens
blandt skole- og gymnasiehistorier til ikke at ville give sig i kast med de store ændringer i
fagenes indhold, i elevsammensætningen og i gymnasiets samfundsmæssige status, som
har fundet sted i de sidste 20-30 år.
Som afslutning bringes en fortegnelse over lærerpersonalet fra 1873 til 1993. Lidt drillen
de kunne man spørge, hvor alle de andre ansatte - pedellen og rengøringskonerne, skole
lægen og skolesygeplejerskerne - er blevet af. De har jo også haft Nørre G. som arbejds
plads.
Bogen er flot trykt og illustreret. Jeg savner dog flere billeder fra skolens hverdag som
klassebilleder eller interieurs - jeg ved de findes, men måske ikke i skolens eget arkiv.
Ning de Coninck-Smith
Jens Henrik Koudal: En privilegeret musikant og hans konkurrenter 1716-41. København
1993.(Ojfprintfra Dansk årbogfor musikforskning XIX, 1988-1991, s. 55-112).
Dansk Folkemindesamling har som nr. 19 i sin række af specialestudier udgivet en tidlige
re artikel om en privilegeret musikant fra 1700-tallet. Denne særudgivelse hilses med glæ
de, da denne mindre afhandling dermed når en større kreds af læsere, end den sandsyn
ligvis ellers ville have haft mulighed for. Endvidere er det også kun yderst sjældent, at
væsentlige artikler i tidsskrifter får særskilte anmeldelser. De drukner let i en generel snak
om tidsskriftets indhold i øvrigt. Og ofte ufortjent.
For denne lille publikation handler ikke kun om en privilegeret musikant og hans kon
kurrenter i et begrænset tidsrum. Den sætter også stadsmusikantvæsenet i Danmark gene
238