236 / 245
Anmeldelser
ket til, at den er blevet en af seriens bedste, hvad angår lay-out og illustrationer. Spørgs
målet er så om den også indholdsmæssigt hævder sig? Her kan man godt blive usikker på,
hvad der egentlig er forfatterens ærinde.
Forfatteren blev uddannet som civilingeniør og var selv ansat i Stadsingeniørens direk
torat fra 1941. Den overordentligt sympatiske Lyager er beskeden og har tydeligvis ikke
som ærinde at fremhæve egne fortræffeligheder og bedrifter - som iøvrigt næppe hører til
de ubetydeligste. Lyager er tilbageholdende med at skrive om sig selv.
Noten forsøger iøvrigt også at behandle dele af den københavnske planlægnings historie
i 1930'erne, hvor Lyager ikke var med. I det hele taget er der ikke tale om rene erindringer,
for en del bygger indholdet på læsning af materiale i arkiverne i Stadsingeniørens Direkto
rat. Uden at det udvikler sig til særligt dybtgående analyser. Notens genre forbliver såle
des noget ubestemt.
Vi får ganske vist de for erindringer så karakteristiske personkarakteristikker af venner
og kolleger, her bl.a. Ole Thomassen, Flemming Theisen, Steen Eiler Rasmussen, Peter
Bredsdorff
m.fl.Vi får som anekdoter m.m. det hele skrevet i en lidt indforstået stil, som
næppe vil sige folk uden forhåndskendskab til de pågældende meget. Det har nok størst
interesse for byplanveteraneme selv. Dog kan der måske være yngre byplanlæggere, der
kan have interesse af at læse om de faglige påvirkninger, som dette planlæggermiljø
udsatte sig for.
For den forvaltningshistorisk og organisationsteoretisk interesserede er der også nogle
interessante iagttagelser af organisationsformen i byplanafdelingen under Stadsingen
iøren. Den var flad og uhierarkisk og præget af den uformelle arbejdsdeling, som er vigtig
i den planlæggende forvaltning. Samtidig illustrerer fremstillingen også, hvordan karrier
emæssig konkurrence har påvirket planlægningen.
Men det mest interessante for de fleste vil nok være at læse om 1940'emes og 1950'ernes
generalplanovervejelser, der forløb med en del strid mellem forskellige planlæggerfaglige
anskuelser. Forfatteren føjer således forskellige facetter til vor viden om det som er blevet
kendt som "slaget om den indre by", om "fingerplanen" og om generalplanskitsen fra
1954. Men ærlig talt: Det er netop kun facetter, forfatteren når ikke stort dybere end til,
hvad man kan skaffe sig at vide ved læsning af en række andre skrifter. En dybtgående
analyse af disse forløb har vi endnu til gode. Og det er en opgave for en byplaninteresseret
faghistoriker, snarere end for en part i sagerne.
Som helhed lider skriftet af, at det er uklart, hvad forfatteren egentlig vil fortælle - og
hvem der er hans primære målgruppe. Så er det måske alligevel mere interessant at læse
en note fra en flammende selvforherliger eller en person, der har brændt for et bestemt
standpunkt i en afgørende planlægningsstrid. Den foreliggende note må nok forventes at
have en begrænset læserkreds.
Tim Knudsen
Bybilleder. Mellem by og forstad. AK83 Konsulenter A/S ved Kell Elgstrøm, Lise Palm og Lise
Kongsgaard. København 1993. 208 s. Illustr. sort/hvid ogfarve.
Mens litteraturen om det centrale København er omfattende, og brokvartererne også så
småt begynder at blive beskrevet nøjere, har det bortset fra småskrifter om de gamle
landsbyers centre knebet stærkt med Københavns yderdistrikter. Men nu hvor disse
byområder omkring og mellem udfaldsvejene har opnået en vis alder, vokser den histori
234