Previous Page  237 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 237 / 245 Next Page
Page Background

Anmeldelser

ske interesse for at beskrive og forklare udviklingen samt gøre opmærksom på de beva­

ringsværdier, der findes her, især af villaer og boligkomplekser.

"Bybilleder" er en slags sammenskrevet guide eller katalog til interessant byggeri i

Københavns nordvestlige kvarterer, nemlig Brønshøj, Grøndal, Utterslev, Husum, Van­

løse, Emdrup, Bispebjerg og Tingbjerg. Efter et forord af byplanlæggeren, professor Ole

Thomassen, følger arkitekterne Kell Elgstrøm, Lise Palm og Lise Kongsgaards gennem­

gang i et velskrevet, letlæst sprog af et karakteristisk udvalg af de nævnte bydeles bygnin­

ger med byggeår, arkitekter og bygherrer, især almennyttige byggeforeninger, som jo har

præget området betydeligt. Samtidig opridses, hvad der har ligget bag af byplanmæssige

overvejelser. Byplanplægningen i yderdistrikterne fik efter indlemmelserne i 1901 et løft

med den store konkurrence i 1908, som har sat sit klare præg flere steder.

Vil man vente med teksten, kan man også få et godt indtryk af bydelenes arkitektur blot

ved at studere billeder og billedtekster. Illustreringen er dels nyoptagelser i sort/hvid,

dels i farve. Flere farveluftfotos opsamler helheder sammen med udtrækskortene bagest i

bogen, hvor der desuden er et navne- og stedregister, dog ingen litteraturliste.

Det er en venlig og positiv bog for en større læserkreds om en i arkitekt- og byplan­

læggersammenhæng længe anerkendt og progressiv periode i Københavns bygningshisto­

rie. Bogen er måske lidt præget af, at en række boligselskaber har været medlemmer af en

følgegruppe ved udarbejdelsen af bogen, hvad der dog lykkeligvis ikke forhindrer forfat­

terne i nogle hjertesuk over, at en udsigt er tabt, at bygninger kan være knap så vedlige­

holdt, en intention gået fløjten, eller at et kvarter er blevet skæmmet af vejanlæg.

Bogen er en sober introduktion til ekskursion til et forstadsområdes bygningshistorie,

eller til opsamling bagefter. Kort og godt, køb et HT-klippekort, træk cyklen frem eller sæt

bilnøglen i - og tag til Brønshøj, Husum, Grøndal osv. Forhåbentlig vil den voksende inter­

esse for disse bydeles historie, som denne bog dokumenterer, også komme til at udmønte

sig i undersøgelser og beskrivelser af beboernes liv og arbejde i villakvarterer, boligblokke

og udfaldsvejenes forretninger, håndværk og industri.

Torben Ejlersen

Arne Broegård: Vanløsebogen. Tekst, billeder og kort. 96 s. ill. Forlaget Solitude 1993. Pris kr.

148,00.

Det er en prætentiøs titel, bogen bærer, med undertoner af at man her står overfor det ulti­

mative - bogen om... Sådan er bogen ikke, naturligvis, og den skal da heller ikke vurderes

efter misforholdet mellem titel og indhold, for bogens indhold fejler ikke noget, den er

blot ikke "bogen om" Vanløse.

Indledningsvis giver bogen en tematisk inddelt oversigt over Vanløses historie fra de

ældste tider med overskrifter som "menneskene", "den gamle landsby" og "vejene

omkring Vanløse". Indholdet er punktvise nedslag i historien dirigeret af de sparsomme

kilder, og efter endt læsning sidder man ikke tilbage med det forkromede overblik over

hændelser og udvikling i landsbyen. (Jeg må lige bemærke, at kirken i Hvidovre, ikke som

anført på side 12, blev anvendt til byggematerialer af Carl d. 10. Gustav. Dens kalkstens­

mure var vel for solide, så det var kun taget, der mistedes.)

Bogens hoveddel, der fylder næsten halvdelen af den, er en billeddel, som straks fænger

både i kraft af teknisk kvalitet og motivverden. Når man dertil lægger, at fotografierne er

udstyret med meget fyldige tekster, så har man en bog, som må være en lokal nødvendig­

hed.

Fotografiet er heldigvis kommet til i den periode, hvor Vanløse gennemløb sin uplanlagte

235