100
periode. Jensen var hin „Mal mig den Jensen“ , som slog Hørdum i
9de Kreds, nok den tarveligste Folkerepræsentant, et oplyst Højre
nogensinde har turdet opfordre sine Vælgere til at stemme paa.
Og saa kom endelig Jesper Jespersen von Bahnsons Sejr paa Fre
deriksberg over Nyholm — Bahnson holdt endnu to Valgperioder,
men saa var den stortalende Soldat ogsaa færdig — hans Fald 1895
udløste en Jubel som ingensinde før. Han var den mest utiltalende af
alle de Estrupske Ministre og den, der har skadet Forsvarssagen
ubodelig ved sin ubeherskede, uparlamentariske Optræden.
Stor Illumination var forberedt paa „Politiken“ i Forventning om
Sejr. Da Hørup kom fra Køge, sagde han: „Naa, jeg maa nok skynde
mig op paa Bladet for at faa Illuminationen aflyst!“
I Studentersamfundet var Stemningen paa Frysepunktet. Navn
lig havde Triers Fald virket smerteligt. Men endnu var 5te Kreds
tilbage, hvor Højre havde sat en uhyre Agitation ind for at faa Ma
nufakturhandler Ryssel fra Nørrebro valgt. Faldet fra Goos til Ryssel,
en herlig Undermaaler, betegnede Højres krampagtige Forsøg paa at
trylle Vælgere frem.
Vi sad i Spænding i Salen og drøftede Chancerne. Glæde vakte
det, at en af Studentersamfundets ledende og mest afholdte Mænd,
N. Neergaard, havde slaaet H. Hammerich i Nakskov. Timerne sneg
lede sig frem til Midnat. Da kommer pludselig Ulf Hansen til Syne i
Baggrundsdøren og raaber: I dette Øjeblik meddeler Den liberale
Vælgerforening, at Holm er genvalgt ined 6 Stemmers Majoritet.
Det blev Valgdagens eneste Lyspunkt i København, at den store
5te Kreds var bleven holdt. Men Skuffelsen skar alligevel dybt. Det
var, ligesom Tiden atter var skruet tilbage! De gamle begyndte at
føle Mismod.*)
Men vi unge holdt alligevel Haabet oppe og fandt paa adskillig
Morskab. Ove Rode skrev sine fornøjelige smaa Komedier — bl. a.
„Matriarkatet“ — til Opførelse ved Studentersamfundets Forestillin
ger paa Folketheatret. Og vi arrangerede et Fastelavnsgilde paa
Salen med Prolog af mig i gammeldags Stil og Rodes vittige 5te Akt
af „Rosmersholm“ , en Ibsen-Parodi med mange Aktualiteter. En ung
juridisk Student, Wiese, Ven af Carl Th. Zahle, desværre død i en
ung Alder, spillede Madam Helseth, jeg var Redaktør Mortensgaard,
og Stykkets første Replik, af Madam Helseth henvendt til Mortens-
*) Et mærkeligt Intermezzo frembød denne Valgdag — Ingemann-Petersens
Interpellation til Kammerherre Jacob Scavenius paa Valgtribunen i Storehedinge.
Den hvirvlede adskillig Smuds op og gravedes frem paany, da Scavenius 1896 efter
Herman Bings Død stillede sig ved Suppleringsvalget i Valby mod Oscar Hansen.
En Venstre-Folketingsmand Dønnergaard omtalte Interpellationens Indhold i F olke
tinget, skønt Edvard Brandes indtrængede havde bedt ham om at undlade det. Men
Brandes underrettede paa Forhaand Scavenius derom, saa han forinden havde
forladt Salen. Formanden Høgsbro dekreterede, at Udtalelserne skulde udgaa af
Folketingstidende.