111 / 310
104
Gaden, hurtig ilende afsted med smaa rappe Skridt. Carl Ploug skrev
ved Budskabet om sin gamle Kampfælles Død det smukke Digt med
de fint formede Linjer:
„Ej Korset smykke tør Levitens Grav,
men Danmarks Korsflag over den skal vaje“ .
Derimod lærte jeg hans Søster, Ragnhild Goldschmidt, den ledende
Sjæl i „Kvindelig Læseforening“ , at kende. Hun har som bekendt
skrevet den anonyme lille Fortælling „En Kvindehistorie“, som Bro
deren udgav med et Forord. Efter nøje at have gennemlæst „Cor-
saren“ med Beundring for den unge Redaktørs skaanselsløse Vid og
fantastiske Lune udarbejdede jeg til „Foreningen for Oplysningens
Fremme blandt Københavns Arbejdere“, et Foredrag om Goldschmidt
og „Gorsaren“ , hvori jeg gav en Række Prøver paa Digterens Satire
mod Enevælden, mod Christian den 8de, mod de konservative Penne
førere og de national liberales Udvæxter, mod hysterisk Italiener-
operabegejstring og Det kgl. Theaters Vaudeville-Repertoire.
Efter Foredraget kom Ragnhild Goldschmidt hen til mig og tak
kede mig — en lille, sirlig Dame, lidt pertentlig og preciøs i sin Maade
at tale paa, men anerkendende i sin Omtale af mit Foredrag. Hun
kunde dog ikke lide, at jeg havde kaldt hendes Broder Meyer Aron
Goldschmidt — han vilde benævnes Mei'r. Interessant var det at tale
med den aldrende Ragnhild Goldschmidt, der havde været sin Broder
en saa trofast Støtte i hans sidste Levetid. Hun overlevede ham kun
i faa Aar.
Johan Ottosen, der blev Gustav Johanssens Svigersøn, drog mig
nu ind i Arbejdet for den sønderjyske Sag. Sammen med H. V. Clau
sen, hvis Sinds bundne Varme ingen kunde unddrage sig, den lige
vægtige Niels Hjort, Erik Skram og H. I. Hannover stiftede han Stu
dentersamfundets sønderjyske Samfund „4 S“ , der foreløbig be
gyndte at virke gennem Artikler og Korrespondancer til den danske
Presse i Sønderjylland. Jeg søgte en Dag med Hannover Foretræde
hos Kammerherre Fallesen, hvem Hannover anmodede om, at Korre
spondenterne maatte faa fri Adgang til Det kgl. Theater. Fallesen
var som altid, naar fri Adgang kom paa Tale, lidet naadig.
„4 S“ blev ikke velvilligt bedømt af enkelte Kredse indenfor Stu
dentersamfundet, som mente, at man ikke skulde røre ved den søn
derjyske Sag, hvis Talsmænd ofte viste aabenlyst Fjendskab mod
Venstre. Et bevæget Optrin fandt Sted i Studentersamfundet den
Aften, da Redaktør Jessen fra „Flensborg Avis“ , faa Dage efter sit
Bryllup med Frk. Fibiger, havde holdt Foredrag, og Folketingsmand
Jens Busk i lidenskabelige Udtryk krævede Ret for det danske Ven-
streparti i Bladets Spalter. Thi „Flensborg Avis“ var baade i For
fatnings- og Forsvarssagen estrupsk indstillet og faldt over Venstres
Ordførere med ukloge og bitre Angreb.