106 / 310
99
Et andet Valgmøde, jeg erindrer, fandt Sted i Dansesalonen
„Kæden“ i Dronningens Tvergade — i 3die Kreds, hvor Digteren
C. Hostrup, der ved Provisoriets Udstedelse havde offentliggjort det
gribende Digt „I Farens Stund“ , stillede sig mod General Tvermoes.
En ung Smedesvend optraadte og anbefalede Hostrup med de Ord:
„Saa vil jeg anbefale Dem at stemme paa denne hersens Hostrup, for
han skal efter Sigende have skrevet adskillige nette Smaating“ . Disse
Ord vakte Jubel.
Et Par Dage før Valget, Søndag den 23de Januar, opførtes Holger
Drachmanns Eventyrkomedie „Der var engang — “ første Gang paa
Det kgl. Theater. Drachmann, der havde digtet Studentersamfundets
Slagsang: „Nye Tider, nye Tanker, trods dem, hvo, som vil!“ , led
paa dette Tidspunkt under en af sine Depressionsperioder og havde
forraadt gamle Venner. Han havde staaet paa Garderhøj fortet hin
27de Marts 1886, da den frivillige Selvbeskatning til Fædrelandets
Forsvar foretog sit skandaløse første Spadestik. Han havde ladet sig
hylde af de gamle i Studenterforeningen, hvor han i Extasen tabte
sit nye Ridderkors, og han havde i „Dagbladet“ ytret antisemitiske
Tilbøjeligheder. Hvor kunde han egentlig vente andet, end at „Poli-
tiken“ gav ham den Anmeldelse af „Der var engang — “ , han for
tjente? I Studentersamfundet var der god Stemning for at pibe Styk
ket ud. Jeg var i Theatret og hyssede af al Kraft, til Forargelse for
de omkringsiddende i Parterret. I sin hysteriske Glæde over Valg
dagens Udfald skrev „Nationaltidende“ senere, at man rundt i Byen
hørte glade Vælgere synge „Vi elsker vort Land“ . Til denne Sang
føjede Drachmann senere en Hyldest til den russiske Kejser!
Ja — Valgdagens Udfald i København Fredag den 28de Januar
var ikke opløftende for Oppositionen. Forhaabningerne om nye Sejre
blev grundig skuffede. Mod Forventning blev Hostrup ikke valgt i
3die Kreds. Jeg overværede Valghandlingen i Casino, hvor en menig
Vælger spurgte Hostrup, om han vilde medvirke til Kongedømmets
Afskaffelse? Ved disse Ord mistede Valgbestyrelsens Formand, Kri
minalretsassessor, senere Højesteretspræsident Niels Lassen helt Be
sindelsen og fratog dirrende af Raseri Vælgeren Ordet.
I 1ste Kreds faldt Herman Trier for Overretsassessor Florian
Larsen, Biskop Martensens Svigersøn. Da hans Kandidatur var blevet
bekendt, ironiserede I. K. Lauridsen — der i mig havde en ivrig Til
hører, naar han i en snæver Kreds udviklede sine drastiske Betragt
ninger over politiske Forhold og Personligheder — en Aften i Studen
tersamfundet over „den højtbegavede Florian“ , som Biskoppen havde
kaldt sin Svigersøn. Han blev dog kun et flygtigt Meteor paa den
politiske Himmel. I 7de Kreds faldt G. Hage for Højesteretsadvokat
Halkier, „en dramaturgisk Spækhøker“ , som Edvard Brandes be
nævnede ham under Behandlingen af Theaterloven i Folketinget i
1889. Men det gik Halkier, som det gik Florian Larsen og Maler
mester Jensen — Vælgerne kunde kun bruge dem i en eneste Valg
7
*