112 / 310
105
Nu vilde „4 S“ føre den sønderjyske Sag ind for Venstres Forum.
Den unge H. P. Hanssen-Nørremølle var efter sit Ophold paa Askov
Højskole kommen til København for at uddybe sine Studier og sætte
sig ind i politiske og literære Forhold, inden han rejste videre til
Europas Centrer.
Der var noget lyst og forhaabningsfuldt ved hans Person — han
kom sine nye bekendte venligt og tillidsfuldt i Møde. Intet usikkert
eller famlende hæftede ved ham. Jeg følte, det var en ung Mand —
han var da 25 Aar — som vidste, hvad han vilde og saa sin Frem
tidsvej afstukket.
Og endnu en Sønderjyde — en Fører og Vejleder — lærte jeg at
kende: Sønderjyllands Repræsentant i den tyske Rigsdag Gustav
Johannsen. Hvor var han jovial og sprudlende! Jeg forstod, at han
undertiden kunde faa Latteren paa sin Side i den ellers saa alvorlige
Rigsdagssal. Stor og bred var han med muntre Blink i sine brune
Øjne.
Det var vistnok ogsaa i denne Kreds, at jeg første Gang traf A. D.
Jørgensen, en sjælden rolig og ligevægtig Personlighed, med en paa
Selviagttagelser grundet Opfattelse af Tiden og dens Mænd. Han stod
kritisk overfor Magthaverne i Datidens Danmark, misbilligede deres
Forhold overfor Georg Brandes, da paany Understøttelsen, der var
foreslaaet af en Række kendte Mænd, nægtedes ham,*) og havde et
skarpt Blik for „Selvbeskatternes“ Udskejelser.
Som Chef for Rigsarkivet søgte han paa enhver Maade at lette
Ens Undersøgelser, hvad jeg selv i en bestemt Sag erfarede. Senere
sad jeg mange Aftener ved Siden af ham i Det kgl. Theaters Parket,
hvortil han havde faaet fri Adgang, efter at Theatrets Arkiv var ble
ven afleveret til Rigsarkivet. Jeg lærte meget af Samtalerne med denne
sjældne Mand. Nylig har jeg læst de smukke og forstaaende Breve,
A. D. Jørgensen skrev til Emil Poulsen efter Kunstnerens store
Roller, og hvori han viste en fin og klog Forstaaelse af Skuespilkunst.
Hans uventede Død i 1897 føltes som et nationalt Tab.
Medlemmer af „4 S“ samledes en Aften med Gustav Johannsen
og H. P. Hanssen til et Møde paa det gamle „St. Thomas“ i Frederiks
berg Allé.
Her forhandledes der om Situationen, som den forelaa baade nord
og syd for Grænsen, og under Debatten udviklede der sig et voldsomt
Opgør mellem Marcus Rubin og Niels Neergaard om Hørups Stilling
i dansk Politik. Det var to Retninger, to Grupper, der her tørnede
sammen.
„4 S“ kom paa et givet Tidspunkt ogsaa i Forbindelse med Kredse
i Studenterforeningen, hvorfra Sammenslutningen „To Løver“ udgik.
*) Betegnende er det, at jeg en Aften i Det kgl. Theaters Parket hørte Johan
nes Hage i de skarpeste Udtryk bebrejde Professor Peter Hansen, at han havde
underskrevet Henvendelsen.