109 / 310
1 0 2
hvem jeg boede, saa venlig var han, vidste ikke, hvor godt han vilde
indrette alt for mig. Blandt Deltagerne var Herman Trier, Winkel-
Horn, Johan Ottosen, Niels Tang, Ove Rode, Jacob Jacobsen, C. C.
Clausen, Axel Thomsen, Daniel Jacobsen og hans som ung bortrevne
Fætter Robert Hirschsprung, Hugo Halberstadt og mange andre. Et
gammelt Billede, taget efter Hjemkomsten i Gaarden ved Det
v. Westen’ske Institut paa Nørregade, hvor nu „Adlon“ domicilerer,
fastholder Erindringen om denne Udflugt og dens Deltagere, af hvilke
kun faa er tilbage.
Ved Skovfesten var der blandt Talerne en, som ved denne Lejlig
hed holdt sin politiske Jomfrutale — Ove Rode, endnu ikke fyldt
20 Aar. Han havde vistnok forinden raadført sig med Johan Otto
sen, hvis kloge Bedømmelse af Situationen i disse Aar kom saa mange
til Gode. Rode talte koncist og bestemt, han gav Udtryk for Ung
dommens Fornemmelse af, at Førerne var raadvilde og ikke turde
tage Konsekvenserne af den herskende Krise. Jeg har ved Rodes
60 Aars Fødselsdag i 1927 gennemlæst „Politiken“ s Referat af Mødet
og fundet en anerkendende Fremhævelse af „Student Rodes“ Tale.
Da han just paa sin 60 Aarsdag d. 31te August 1927 blev hædret med
den store Fest, havde han omtrent samtidig kunnet fejre 40 Aars-
dagen for sin Indtrædelse i dansk Politik. Som sin Broder Helge var
han tidlig moden og erfaren.
Jeg husker, at han og jeg en Dag, han denne Sommer besøgte mig
i Charlottenlund, gik en Tur sammen op i Ordrup Krat, forbi Skov-
gaard, hvor han paa sin Faders Højskole havde tilbragt sine Drenge-
aar, for begge at føle vor Indignation blusse ved Synet af den Van
dalisme, det provisoriske Bahnsonske Fæstningsanlæg paaførte det
skønne Krat — just paa det Sted, hvor Erik Skrams Fortælling
„Gertrude Colbjørnsen“ begynder. Der var hugget ud i Træerne paa
Skrænten ned mod Mosen, Skinner var nedlagt, Tipvogne kørte frem.
Ødelæggelsen skred frem Dag for Dag, Overrislingen forberedtes,
Kassematter indrettedes. Vreden kogte op i os. Nylig havde man sat
Kronen paa Lovløsheden ved Garderfortanlægget. Senere, da Oberst
Colding, der just ikke havde opfundet Krudtet og derfor blev en vær
dig Efterfølger af Kammerherre Rosen i Lyngbykredsen, sekunderet
af den fanatiske Forsvarsagitator, Ophavsmanden til „Den frivillige
Selvbeskatning“ , Grosserer Wilhelm Nissen, hvis Karakteristik A. D.
Jørgensen kort og køligt, men udtømmende har givet i sine Erindrin
ger, indledede en Forsvarsdiscussion i Studentersamfundet, fik alle vi
unge et tilstrækkeligt fyldigt og for altid bestemmende Indtryk af,
hvad de saakaldte Forsvarsvenner førte i deres Skjold.
Den liberale Vælgerforening samlede Midtsommers med vaagen
Sans for Aktualitet alle Modstanderne af den Bahnsonske Fæstning,
denne kolossale bluff, til stort Protestmøde i Ordrup Krat med en
Procession, der udgik fra Charlottenlund Skov. I saadanne Mænd
som Kaptajn Carl Th. Sørensen, Kaptajn Westrup og Kaptajn Rov-