114 / 310
VI.
»
P ira ten« og »N y Jord«.
B ek end tskab m ed A u gu st S trindberg og K nu t Ham sun.
Ove Rodes »København«. Fra A thenæum .
Min første Bog.
Som allerede nævnt havde Ove Rode paa Schandorph-Festen be
budet Udgivelsen af sit Ugeblad „Piraten“ — det skulde være 80ernes
„Corsar“ . Hans Venner tegnede Aktier i Foretagendet — Papirerne
blev efter Forløbet af det Kvartal, Bladet oplevede, tilintetgjorte, da
de ikke helt var affattede efter Lovens Bud. Udbytte gav de selv
følgelig ikke.
„Piraten“ fik et pynteligt Kontor i Mezzaninen paa Hjørnet af
Østergade og Ny Østergade — her havde forinden Vexellerfirmaet
Brødrene Trier resideret. Bladet blev skrevet af Ove Rode og hans
Broder Helge, der trykte novellistiske Skizzer, af Gustav Esmann, der
især gav Dessin’er, og dennes Ven Bondesen, af Jacob Jacobsen og
Immanuel Nansen, der underskrev sine Artikler med Mærket „Bon
Sens“, hvad der gav Hørup Anledning til den Bemærkning, at det var
et underligt Navn for en Pirat. Jeg tror nok, Hørup med nogen
Uvilje saa over Gaden fra Integades Hjørne paa dette unge Ugeblad,
der muligvis kunde komme til at volde „Politiken“ Ulejlighed ved at
blive betragtet som Meningsfælle. Da Hostrup havde udfordret „Pi
raten“ ved et Angreb paa Bladets moralske Habitus, sendte Hørup
gennem Esmann den Hilsen til Redaktionen, at den blot skulde tage
ordentlig fat paa Hostrup, hvad der havde kunnet give „Politiken“
en kærkommen Lejlighed til at tage Afstand.
Jeg var baade Aktionær og Medarbejder — jeg fulgte Udlandets
Literatur i smaa bibliografiske Oversigter, der især gjorde opmærk
som paa det unge Tysklands Skuespil og Noveller.
„Piraten“ morede sig med en Række Angreb paa Studenterforenin
gen og dens ledende Mænd, der unægtelig ved deres reaktionære og
forbenede Synspunkter havde gjort sig fortjente til at blive Skive for
ungdommelig og hensynsløs Satire. Følgen var, at der blev stillet
Forslag om Exklusion af Rode. Denne „Henrettelse“ fandt Sted paa
en extraordinær Generalforsamling, hvor Rode holdt en dejlig ud
fordrende Tale, der nok kunde faa Klingemann, H. C. A. Lund, Julius
Paludan og de andre Koryfæer til at se rødt — en Tyrefægtning, hvor