120 / 310
113
filosof havde henledt vor Opmærksomhed paa. Disse Forelæsninger
gjorde stærkt Indtryk paa alle os unge, der senere med Spænding
fulgte Brandes’ og Høffdings Polemik i „Tilskueren“ om Nietzsche og
den aristokratiske Radikalisme — et bittert Ordskifte, der dog endte
med, at de kæmpende sænkede Kaarderne for hinanden.
Ogsaa Julius Clausen, med hvem senere fælles literære og drama
tiske Interesser forbandt mig i et varigt Venskab, blev Medarbejder
ved „Ny Jord“, der med et Digt af Oscar Madsen og en Artikel af
Vald. Vedel, „Henrik Ibsens digteriske Manddomsgærning“ hædrede
Henrik Ibsen paa hans 60 Aars Fødselsdag. Med stor Glæde modtog
jeg et stilfuldt Brev fra Digteren med Tak for Hæftet.
I Begyndelsen af 1888 fik jeg tilsendt Bidrag fra August Strind-
berg, som den Gang boede i et Pensionat i Holbergsgade. Hans første
Hustru, Skuespillerinden Siri Strindberg, født von Essen — en slank,
elegant Dame af aristokratisk Holdning — overbragte mig dem.
Strindberg var ikke nem at forhandle med og mærkelig vilkaarlig i
sin Optræden. Da han vilde have den novellistiske Skitse „De smaa“
optaget, havde han f. Ex. intet svensk Manuskript at byde paa, men
lod mig oversætte den fra „Neue freie Presse“ . En anden Gang gik
han op paa Trykkeriet og hentede et Manuskript, der var under Sæt
ning. Hæftet skulde ud og maatte ikke forsinkes. Jeg opsøgte Fru
Strindberg i Holbergsgade og bad hende indtrængende om at inter
venere. Saa først lykkedes det at faa Manuskriptet afleveret paany og
dets Sætning tilendebragt.
Strindberg, der efter „Giftas“-Processen følte sig utryg i Sverige,
havde i København forsøgt et nyt literært-dramatisk Fremstød. Her
udgav han i 1889 paa dansk — i Peter Nansens Oversættelse — For
tællingen „Tschandala“ , hvis svenske Manuskript forsvandt, saa
Bogen senere hen maatte offentliggøres paa svensk i Oversættelse fra
dansk. Men allerede i December 1887 fik paa Casino hans Drama
„Faderen“ sin Ur-Opførelse med H. R. Hunderup i Titelrollen og efter
mange Indstuderingsbesværligheder, som to fra modsatte Lejre til
kaldte Mænd som Edvard Brandes og Andreas Buntzen paa forskellig
Maade søgte at overvinde for Digteren. Denne rystende Tragedie
spilledes i Løbet af de faa Opførelser, den naaede, sammen med to
saa udprægede Casino-Stykker som den fra tysk bearbejdede Farce
„En Tur til Marienlyst“ og Erik Bøghs Sangspil „Mumbo Gumbo
Gong Gong den store“ , unægtelig en Sammenstilling, der nok kunde
ærgre Strindberg. Hans Forsøg paa en Aften i Casino at oplæse sit
skønne Digt, „Somngångernåtter“ , mislykkedes totalt — det var umu
ligt at høre et Ord af, hvad Digteren sagde. Han bøjede sit Hoved
helt ned i Manuskriptet.
Det var da en højst utilfreds og pessimistisk stemt Digter, jeg i
April — det var den 20de — 1888 traf ved Bellevue. Han var paa
dette Tidspunkt flyttet til Taarbæk, og jeg havde truffet Bestemmelse
om et Møde med ham. Vinteren 1887— 88 havde været en af de stren-
Mennesker og B egivenheder
8