![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0124.jpg)
117
fundet. Emnet var „Det moderne Amerikas Aandsliv“ , og den pam-
fletiske Skildring slog an — Tilhørerne tilbragte en sjælden under
holdende Time. Da Foredraget var endt, lovede Gustav Philipsen
Hamsun at overtage Forlaget af den Bog, af hvilken Foredraget var
et Udtog. Ogsaa „Sult“ udkom i 1889 paa P. G. Philipsens Forlag.
En af sine følgende Romaner benævnede Hamsun „Ny Jord“ .
Han kunde være en kraftig og bitter Polemiker — han viste det
senere ved sine Angreb paa de store norske Digtere. I Studentersam
fundet tog han en Aften Discussionen op med Georg Brandes, der
blev grundigt irriteret paa ham. Han skaanede ikke Oftedahl i sin
lille Piece, og i „Redaktør Lynge“ tegnede han et ubarmhjertigt Por
træt af en ledende norsk Publicist, der endnu lever i en høj Alder:
O. Thommessen.
I København fik Knut Hamsun sit literære Gennembrud. Her blev
han i lang Tid et Midtpunkt i de unge Forfatteres Kreds, indtil han
forsvandt som et Stjerneskud til Norge og blev de store, gamle Dig
teres Arvtager til evropæisk Berømmelse. At han ikke har glemt sit
københavnske Udgangspunkt, har jeg Beviser paa.
Andre norske Forfatteres Bekendtskab gjorde jeg ogsaa gennem
„Ny Jord“ . En Dag sad Christian Krohg, stor og bred i min Stue med
sit muntre Smil og sit syngende Sprog. Han havde nylig sat Sindene
i Bevægelse baade med sit Maleri og sin Bog „Albertine“ , der vakte
samme Forargelse som Hans Jægers „Fra Kristianiabohémen“ og
Arne Garborgs „Mannfolk“ — typiske Udslag af Datidens norske
Mentalitet. Han havde nu skrevet en novellistisk Skildring „Hos
Bernina“ , som han tilbød mig til „Ny Jord“ , og som ogsaa blev trykt
dér.
Dens Dristighed var paa ingen Maade overvældende, men Oscar
Madsen, der den Gang i „Aftenbladet“ drev en alt andet end værdig
Journalistik, „angav“ Krohgs Novelle med det Resultat, at Politiet
øjeblikkelig indfandt sig paa Forlaget og forlangte Hæftet udleveret.
Fremdeles Simon Hammer, der skrev den talentfulde Novelle
„Oteren“ , men hvis senere Virksomhed jeg er ubekendt med, og
Anarkisten Arne Dybfest, lille, spinkel og sygelig, original og bitter
i sit Forfatterskab. Han døde ung.
En Sommerdag i 1888 søgte en yngre Mand, mørkladen med flak
kende Øjne, meget forbeholden i sit Væsen, mig i min Redaktionstid.
Han havde en Novelle med, som han bad mig læse. Jeg fandt den
uegnet og sendte den tilbage til ham. Den kunde senere have faaet
stor psykologisk Interesse, thi Manden var den Farmaceut Philipsen,
der i December 1889 myrdede Kontorbud Meyer.
„Ny Jord“ udkom med tre Bind indtil Juli 1889, da den ledende
Forlæggers Død hindrede Fortsættelsen, og desuden begyndte nu
Peter Nansen sit Maanedsskrift „Af Dagens Krønike“ , og C. Riis
Knudsen grundede „For Literatur og Kritik“ ,
I sidste Bind offentliggjorde Georg Brandes sin værdifulde Af