119 / 310
112
draget var en Skuespillerpræstation af Rang, som især blev beundret
af hysteriske Kvinder, men videnskabelig set var baseret paa de
løseste Hypoteser. Det satte Sindene i Bevægelse, og Borchsenius og
hans nære Meningsfælle Bertel Elmgaard slog det i „Morgenbladet“
op til en kolossal Begivenhed.
Omkring Nytaar spillede August Lindberg Hovedrollen i „En
Handske“ paa Dagmartheatret. Her svigtede den Bjørnson’ske Propa
ganda, da Lindberg accentuerede Lystspiltonen, og Tilskuerne yder
ligere understregede den ved deres Bifald til den svenske Skuespiller.
Denne „Sædelighedsdiscussion“ kom til at præge „Ny Jord“ . Arne
Garborg, hvem jeg senere kun flygtig mødte en Dag i P. G. Philipsens
Boghandel, hans daværende Forlægger, vexlede flere Indlæg med
Alfred Ipsen om denne brændende Samfundssag, og den gamle Pro
fessor A. G. Drachmann, Holger Drachmanns Fader, bidrog med en
Artikel, som jeg erhvervede, efter at „Tilskueren“ havde afvist den.
Gustav Philipsen ytrede en Dag til mig sin Misfornøjelse herover.
Og endelig bragte „Ny Jord“ et anonymt Bidrag om Sædeligheden
„I Anledning af Bj. Bjørnsons Engifte og Mangegifte“ , som vakte
stor Opstandelse og fremkaldte en lang Leder i „Morgenbladet“ , da
Borchsenius øjensynlig troede, at Georg Brandes var dens Forfatter.
Den skyldtes derimod Georg Saxild, en stor Strindberg-Beundrer, se
nere Landsarkivar i Viborg, en vittig Iagttager, en sand Polemiker.
Han gik senere helt op i sit Arkivarbejde, men kunde være bleven
en politisk Journalist af Rang.*) Han stillede sig dog en enkelt Gang
i Viborg ved Folketingsvalgene, men naaede ikke ind i Tinget.
Paa det social-politiske Omraade bragte „Ny Jord“ et Par Artik
ler, af hvilke „Om Opdragelse i Hjemmet“ bebudede Justitsminister
C. Th. Zahles samfundsmæssige Reformer. Han underskrev sig blot
Z. Men Jacob Davidsen, denne besynderlige Overlevering fra „Flyve-
posten*^ Dage, udtalte i sine Korrespondancer til Højrepressen i Pro
vinsen, at dette Z efter Sigende var en af Hørups nærmeste politiske
Venner. Den gamle Konservative viste sig her som en god Spaamand.
Zahle gik i disse Aar med Liv og Sjæl op i sit juridiske Studium, han
tilhørte efter sin Indstilling den nye Jord — han stod rolig plantet
paa Jorden og vurderede Forhold og Mennesker med en velgørende
nøgtern Realisme.
Sophus Michaélis oversatte et Udtog af Friedrich Nietzsches be
rømte Værk „Also sprach Zarathustra“ , som Georg Brandes’ inci
terende Forelæsninger om den herhjemme hidtil ubekendte Digter-
*} D iscussionen om Kærlighed gav Hostrup Anledning til paa et Folkemøde ude
i Landet, hvor han angreb „den frie Kærlighed“s(!) Tilhængere, at udtale, at nu
havde man i „Ny Jord“ et Tidsskrift for disse Anskuelser. Jeg fik et Brev fra
Høffding, der gjorde mig opmærksom paa Hostrups Udtalelse og raadede mig til
at protestere. Jeg sendte derfor „Morgenbladet“, der udførlig havde refereret Ta
len, en skarp Indsigelse mod Hostrups Ord, og han søgte bagefter at fortolke dem
paa sin Maade.