144 / 310
137
Fra disse Møder begav Vælgerne sig i sluttet Trop til Valgloka
lerne, hvor der var anbragt blaa Gendarmer for at vaage over Orde
nen!
Denne Taktik lykkedes glimrende. Sejren vandtes ved Valget den
30te September. Octavius Hansen, P. Knudsen og C. C. Andersen
blev de første oppositionelle Landstingsmænd, Kjøbenhavn satte ind
i det forbenede, reaktionære Første-Kammer — 66 Forfatningens Mis
foster.
Jeg var nu selv bleven Medlem af „Athenæum“ og kom der daglig,
især for at læse ledende tyske og franske Aviser. Mange ejendomme
lige Personligheder af det ældre Slægtled passerede forbi mig. En fast
Gæst var Geheimeraad Andræ. Hån stavrede ind med store Galocher
paa Fødderne og Paraply under Armen og saa bøs ud. Strax begav
han sig ind i den fransk-engelske Læsesal mod Fortunstræde, der
med sine fra det gamle Hotel Royal stammende Lofts- og Vægdeko
rationer var et stilfuldt Lokale. Tilfældet vilde, at jeg en Dag sad
og læste „Le Figaro“ paa det Tidspunkt, da Geheimeraaden plejede
at studere Bladet. Han blev utaalmodig, da han ikke som sædvanlig
fandt Mappen i Reolen og blev véd med et skarpt Blik bag Brille
glassene at fixere mig og at kredse omkring mig, indtil jeg rejste mig
og med et Buk overrakte Excellencen det attraaede Blad.
Carl Ploug kom op paa Athenæum fra sin Bolig paa det modsatte
Hjørne, og hans gamle Kampfælle fra „Fædrelandet“ , Giødwad, der
nu var blind, blev daglig ledet ind i Konversationsværelset af „Natio
naltidende4^ Landbrugsmedarbejder Meincke. I det hele saas mange
af den Ferslewske Presses Medarbejdere i Læseselskabet, især Dr. R.
Besthorn, der supplerede sin udenlandske Presse med Athenæums
Bladhold og med Lidenskab i Konversationsværelset forsvarede sin
Opfattelse af Betydningen af Kejser Wilhelms Rejse fra Wildpark
Station og de seneste Begivenheder i „Milliardpaladset“ . Derimod har
jeg aldrig mødt Udgiveren C. Ferslew i Lokalerne, men ofte paa Vej
fra sin Bolig paa første Sal til Kontorerne.
Maleren Carl Bloch indfandt sig i Reglen om Aftenen for at læse
Dagens Blade — han saa syg og lidende ud, det var hans sidste Leve-
aar. Den gamle Kristian Arentzen, Hørups og Drachmanns Lærer,
Forfatter til det bindstærke Værk „Baggesen og Oehlenschlåger“ , en
aandslivlig Personlighed, der havde øvet stor Indflydelse paa sine
Elevers kulturelle Udvikling, svigtede sjælden nogen Dag. Hans sørg
modige Ansigt staar præget i min Erindring. Arrogant og højttalende
var Rudolf Schmidt, der bestræbte sig for at ligne Schiller — han
ansaa sig selv for et miskendt Geni, og hans fanatiske Beundrer,
P. A. Rosenberg, delte denne Anskuelse. Og da Det kgl. Theater efter
den eneste Opførelse af „En Opvækkelse“ ikke mere spillede ham,
fik Rosenberg hans grelle efterromantiske Drama „Udløst“ — spot
tende kaldt „Hudløst“ — opført paa Dagmartheatret, men uden Held.
Menneskeligt kunde man kun have Medfølelse med Rudolf Schmidt,