145 / 310
138
der kæmpede med smaa Forhold og sin Hustrus pinagtige Sygdom i
Hjemmet.
Jeg mindes ogsaa Oversætteren Barths mørke, asketiske Skikkelse
og den varmtfølende, enthusiastiske P. Lauridsen, der allerede da
gjorde Forstudier til sit store Værk „Da Sønderjylland vaagnede“ .
Tit diskuterede jeg Politik med den joviale Landinspektør, Justits-
raad Ring, Paul Sarauws Bedstefader, der bevarede sit muntre Sind
langt op i Aarene — han blev 97 — og med den lille, hurtige Vexel-
lerer Lamm, der ligesom jeg glædede sig over, at de første Forligs
forsøg strandede. Som Socialdemokrat gjorde han senere Karriere,
blev Borgerrepræsentationens Formand og skrev et Bind underhol
dende Memoirer. Med hastige Skridt ilede Operasanger Jastrau gen
nem Salen paa Vej til Biblioteket, hvorfra han hentede Stabler af
Bøger til Underholdning i ensomme Timer for ham, der havde været
Det kgl. Theaters Lohengrin, Almaviva, Don Ottavio og Masaniello.
Oliemøller Alfred Olsen hørte ogsaa til Athenæums Stamgæster.
Han var en ivrig Læser af Bibliotekets udenlandske Romaner og en
meget kundskabsrig Mand at tale med. I sin Ungdom havde han
været Medlem af Brandes’ Literaturselskab. Hans Forretning tillod
ham at føre et behageligt Liv, og om Sommeren tog han allerede med
et tidligt Tog hjem til sin Villa paa Strandvejen syd for Charlotten-
lund Skov. Den Gang existerede der endnu Stamkupéer paa Klam-
penborgbanen. Jeg erindrer atter og atter at have kørt i en Kupé,
hvis øvrige Rejsende var Olsen, Cigarfabrikanterne Schrøder og Ras
mussen, Justitssekretær Hoppe, Dr. Panum og Restauratør Ginderup,
den saakaldte „Kurfyrste“ fra Klampenborg Badehotel.
Olsen døde pludselig i en Droske, der skulde bringe ham til Fini
Henriques’ Orkesterkoncert i Palæet. Hans Enke blev karakteriseret
„Etatsraadinde“ . Hendes Forslag om at blive Medlem af Athenæum
afviste Nellemann i et Repræsentantmøde som ulovligt.
I Athenæums Læsesale saa jeg ofte Forfatteren Emil Jacobsen.
Han havde skrevet Komedien „Geniets Komedie“ , hvis Opførelse paa
Det kgl. Theater i December 1869 var bleven en exempelløs Fiasco.
Det gik ham saa mærkeligt, at da han bosatte sig i Italien, blev han
en berømt Kunsthistoriker, der vandt evropæisk Ry. Men herhjemme
kendes han ikke i denne Egenskab. Han var gift med Forfatterinden
Nathalie Rosenfeld, — blandt hendes Bøger var Fortællingen „Hvil
ken er den rette?“ — som Georg Brandes har stillet i et meget usym
patisk Lys. Hun var Søster til Komponisten Leopold Rosenfeld, som
jeg næsten daglig talte med, da han var bleven Musikanmelder ved
„Dannebrog“ — en begavet Mand, men ikke lidt af en Original i
Væsen og Adfærd. Jacobsens Broder, Grosserer Axel Jacobsen, kom
ogsaa i Athenæum. Han havde literære Ambitioner og udgav under
Navn Fortællingen „En Journalist“ , der var en ufin Nøgleroman om
Georg Brandes og hans Familiekreds.
En Dag, da jeg sad i den danske Læsesal, et langt, smalt Lokale