151 / 310
144
sammenfalden, ivrig lyttende, undertiden snakkende højt med sig
selv, medens hendes Øjne flakkede forvirret rundt — hun havde
nylig ved et Ulykkestilfælde mistet en ung Slægtning, og denne Sorg
havde rystet hendes ellers ligevægtige Sind. Hun kunde smile til
mig og mumle uforstaaelige Sætninger.
Rank holdt sig Fru Marie Konow, Oehlenschlågers Datter, Moder
til en af Norges daværende ledende Politikere. Hun svigtede ikke,
naar en af hendes Faders Tragedier opførtes — det var ikke altfor
ofte — men hun var ogsaa undertiden nærværende ved en eller anden
moderne Forestilling, i Reglen ledsaget af sine Døtre. Naar jeg sad
ved Siden af hende, kunde hun henvende Ordet til mig og spørge
mig om min Mening.
Imponerende virkede Fru Magdalene Thoresen med sit varme,
sydlandske Blik og det hvide Haar som en Krans om det fint skaarne
Hoved — Henrik Ibsens Svigermoder, heftig i sine Domme, aandfuld,
paradoxal. Hvor var det forfriskende at tage en Discussion op med
hende! Da jeg lærte hendes Datter og Svigersøn, Fabrikejer Valde
mar Ludvigsen og Hustru og deres Børn at kende, udvidedes Bekendt
skabet til Fru Thoresen. Jeg var ofte Gæst i hendes Hjem i Nordre
Frihavnsgade paa hendes Fødselsdag den 3die Juni, og senere om
Sommeren i hendes Gilleleje Bolig, hvor hun gærne fortalte om sine
Kristiania-Aar og sine Oplevelser dér, da Norges nye Digtning brød
frem. Festen paa hendes 80 Aars Fødselsdag i 1899 forløb heldigvis
uden Mislyd, skønt den paa Forhaand havde vakt Strid, da Brygger
Carl Jacobsen vilde have „det moderne Gennembrud“ udelukket. Føl
gen var, at Nicolai Bøgh holdt Festtalen. Magdalene Thoresen havde
fortjent en mere gedigen Hyldest. Men opløftende virkede Henrik
Ibsens telegrafiske Hilsen.
A. D. Jørgensen kom ofte i Parkettet, senere hans Efterfølger som
Rigsarkivar Bricka og Arkivar Kringelbach. Disse Mænd kunde gøre
en lang Mellemakt underholdende.
Jeg maa heller ikke blandt Frigængerne glemme den gamle Læge
I. H. Lorck, der just for 50 Aar siden —- ved „Genboerne“ s første Op
førelse paa Hoftheatret — havde udført Klints Rolle og redigeret
„Theaterbladet“ , der er et vigtigt Dokument til Det kgl. Theaters Hi
storie ved sine udførlige Meddelelser om Repertoiret og de spillende.
Senere blev Lorck, der var Broder til den højt fortjente danske Bog
handler Carl Berendt Lorck i Leipzig, Grundlægger af „Illustrierte
Zeitung“ og Indehaver af I. I. Webers Forlag, Distriktslæge i Bogense.
Da han som Pensionist levede i Hovedstaden, blev den alderstegne
Theaterenthusiast fast Gæst i Det kgl. Theater og skrev sine Erin
dringer: „70 Aar“ .
Han havde en god Hukommelse og kunde med Udbytte raad-
spørges om de store Theatertider, da Fru Heiberg stod i sin Glans.
Jeg besøgte ham en Gang i hans Bolig i en af Vesterbros Sidegader,