153 / 310
146
i Krigen 1864 og skrevet forskellige Erindringer og Fortællinger,
af hvilke han forærede mig et Bind med venlig Dedikation. Han
var Mønstret paa en Theaterkontrollør, vimsede hastig og fore-
kommende ud og ind, sørgede for, at Rigsdagsmændene hurtig fandt
deres Pladser og virkede beroligende paa altfor utaalmodige Jour
nalister. „Kammerherren har paalagt mig at være imødekommende
overfor de Herrer af Pressen og lukke et Øje i“ — han mente, hvis
der kom flere Medarbejdere ved det samme Blad paa en og samme
Aften. Hyggelig og munter var den gamle Zimmerinann med de ven
lige Øjne. Hans Velkomst-Hilsen hørte med til et Theaterbesøg i
Aarene omkring 1890.
1 Det kgl. Kapel sad paa dette Tidspunkt endnu flere alderstegne
Medlemmer, som dels var præget af Fortidens Musikkultur, dels af
ejendommeligt Ydre. Lige nedenfor første Parketrække til højre havde
med Datidens Placering Violoncellisterne Sæde. Blandt disse bemærke-
des Petersen, der bar Tilnavnet „den gamle Vaskebjørn“ . Hans Søn
Albert Petersen debuterede i „Jægerbruden“ og blev senere i mange
Aar — under Navnet Albert Heyde — en af Korets Førere. Paa en
Violoncelplads sad Fritz Bendix, der var Kapellets Regissør. Han var
Fætter til Georg og Edvard Brandes, en sjælden intelligent Mand med
mange Interesser. Et lille Skuespil „Efter Prøven“ fik han opført paa
Det kgl. Theater. Han gav Stødet til Oprettelsen af Studentersam
fundets Arbejderkoncerter, i hvis Bestyrelse jeg samarbejdede med
ham. De bestaar endnu, og han var ligetil sin Død Institutionens nid
kære Formand.
Fritz Bendix hørte til den Kreds af Kapellets Medlemmer, der sam
lede sig om den af Franz Neruda 1868 stiftede Kammermusikforening.
Blandt Kapellets kammermusikudøvende Kræfter maa ogsaa nævnes
Violinisterne Schiørring d. æ. og Fr. Hilmer, Bratschisten Chr. Peter
sen, Koncertmester Anton Svendsen, Violinisten Holger Møller, der
udtraadte, da han blev Stamhusbesidder, men ikke svigtede Neruda-
Kvartetten, Violoncellisten Rudinger, der ogsaa var Landskabsmaler
og U. G. paa Charlottenborg, Ludvig Holm og Osvald Poulsen, der
begge tilhørte Strygerne. Tofte sad endnu ved sin Koncertmester Pult,
men jeg har hverken hørt ham som Solist eller som Kammermusik-
spiller. En Kreds af yngre og unge voxede nu frem i Kapellet —
Axel Gade, Johs. Schiørring, Kristian Sandby, Jul. Borup, Fini Hen-
riques, Carl Nielsen, Georg og Ernst Høeberg, der baade i den gamle
Kammermusikforening og i Privat Kammermusikforening hurtig
gjorde sig gældende, og med hvem Omgangen for mig var lærerig.
Blandt den ældre Stab erindrer jeg yderligere den mærkelige Violinist
Møller, der, naar man saa ham i Kapellet eller paa Gaden, syntes at
stamme fra „Hofviolon’ernes“ Tid. En ejendommelig Type var Vio
linisten Sveistrup, der allerede havde faaet Ansættelse i Frederik den
6tes Tid og endnu, da han var en Mand paa de 80, dirigerede den i
90ernes brugelige Skuespil-Ouverture. Den jaskedes af — i Reglen