660 / 725
642
H. Trolle-Steenstrup
Citantens sildige Indflytning i det hos Indstevnte leiede
Locale ikke erholdt sine Værelser bortleiet.
I Henhold til alt foranførte skal jeg derfor tillade mig
at paastaae at enten nærværende Sag bliver afviist eller
at Indstevnte for Citantens ubeføiede Tiltale vorder fri-
funden og at Indstevnte hos Citanten bliver tilkjendt i
første Fald Kost og Tæring og i sidste Fald Processens
skadesløse Omkostninger.
Under fornøden Reservation indlades Sagen saaledes
til Paakjendelse.
Kjøbenhavn, den 2den Marts 1840.
Ærbødigst
Hansteen ved R. C. Meldola.
Sagen stod på vippen, og det kan med en vis ret siges,
at dommeren havde en vanskelig opgave. Vi tør formode,
at han — i lighed med, hvad dommere nu gør — havde
gjort sine notater såvel under partsforklaringen som un
der vidneafhøringen, men en enkelt lille biomstændighed
er enten helt undgået hans opmærksomhed, eller han har
simpelthen ikke taget den med i betragtning. I Phisters
stævning af 7. Jan. 1840, der blev Garrigues forkyndt
overfor dennes hustru af de to stævningsmænd P. Holm
og Rasmussen havde sagsøgeren efter en kortfattet og
prægnant fremstilling af stridens genstand tilføjet, at
„jeg forklarede Sagen til Herr. Meldola, til hvem Gar
rigues henviste mig, hvorpaa Hrr. Meldola paa Værtens
Vegne tilbød mig en Pengegodtgjørelse, som jeg afslog
at modtage”. Det var et uldent punkt. Vilde dommeren
tage hensyn til det og, bortset fra hvordan bedømmelsen
ellers faldt ud, tilkende sagsøgeren en passende erstat
ning? Det andet moment i sagen, den enkelte lille biom
stændighed, som maaske efter alt var kernen i hele sa