HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Joachim udi Pustervig

643

gen, var så tilsyneladende flygtig og ubetydelig, at det

kan tænkes, at den ganske blev overset. Den lå i de ord,

hvormed Phister sluttede sin klage: Med fortsat „Penge

tab bliver det mig umuligt at bo for saa stor Leie“. Var

det mon ikke her, skoen trykkede? Havde Phister ikke

indset, at han havde sat sig for en for stor husleje, og

søgte nu at vride sig løs fra kontraktens 2-års opsigelse?

Som man i efterskriften til et brev ofte finder det, som

skriveren egentlig vil have frem, kan det synes, som

om dette også har været tilfældet her. Den brave kome

diant, der næppe har forstået sig så godt på pengesager

som konsulen, hvilket jo allerede fremgår af, at hans

gage måtte tilbageholdes for at skaffe sikring for hus

lejen, har haft en uhyggelig anelse om, at han ikke

kunde klare de 400 rigsbankdaler årligt. Dette burde

dommeren have været psykolog nok til at lugte sig til,

og det vilde heller ikke have været ilde, om han som

grundlag for hele sin bedømmelse af sagen havde re

solveret, at et tvungent lejemål er en uting. Hvorledes

dømte han da? Viste han sig som den vise kadi eller

fulgte han blot rutinen og bogstavet. Svaret fremgår af,

hvad han dikterede skriveren •—

Dommen.

Under nærværende Sag procederer Citanten, kongelig

Skuespiller Joakim Ludvig Phister til at erholde den fra

hans Side passerede Opsigelse [.......] kendt gyldig og

Indstevnte tilpligtet at betale ham Processens Omkost

ninger, hvorimod Indstevnte har paastaaet enten Sagen

afviist eller sig frifunden for Citantens ubeføjede Til

tale .......

Hvad nu først den nedlagte Afviisningspaastand an-

gaaer, hvilken Indstevnte støtter paa, at Stevningen i

Sagen gaaer ud paa at erholde det imellem Parterne ind-